Warning: Creating default object from empty value in /var/www/halfdan-timm.dk/public_html/simpelsundhed.dk/wp-content/themes/canvas/functions/admin-hooks.php on line 160

Anmeldelse: The 4 Hour Body

Jeg har aldrig rigtigt læst en ”selvhjælps”-bog, og jeg har lige så mange fordomme om dem som andre personer. Men én fangede nu alligevel min opmærksomhed: The 4 Hour Body af Timothy Ferris, der ikke handler om psyke eller kognitiv terapi, men om at ændre ens krop (og derved ens liv) til det bedre.

Kort før studiestart i sommeren 2011 skulle jeg have en ny computer, og valget faldt på en Chromebook. Denne kunne ikke købes i Danmark, så jeg måtte ty til engelske Amazon.co.uk for at hente computeren hjem. Jeg havde hørt en del om en bog ved navn ”4 Hour Workweek”, og da Amazon tilfældigt foreslog bogen ”4 Hour Body” af samme forfatter tænkte jeg, at den da kunne være god at have på lager. Så jeg snuppede den lige med.

Det fortrød jeg ikke.

Der gik et par måneder før, at jeg kom i gang med at læse bogen, men det var noget af en åbenbaring. Timothy Ferris er et menneskeligt eksperiment, og han har både eksperimenteret på egen krop, andres kroppe og i det hele taget udnyttet hans sindssygt imponerende netværk til at skabe en afsindigt spændende og inspirerende bog.

Hvorfor hedder den ”4 Hour Body”?

Titlen på Timothy Ferris første bog var ”4 Hour Workweek”, og denne handlede om, hvordan man fik mere ud af sin tid og kom med i klubben for the new rich. Dette skulle kunne gøres med en arbejdsuge på kun 4 timer. Med ”4 Hour Body” refererer Tim Ferris til, at man med 4 timers træning om måneden fundamentalt kan ændre på ens krop ved også at tillægge sig et par gode vaner og lære at spise ordentligt.

Lad det blive sagt: Dette er ikke en bog, der proklamerer, at du på ingen tid bliver en kæmpe, og at den har nøglen til al succes. Som med så mange andre metoder til succes er du nødt til at kæmpe for det, og er du ikke villig til at afgive dine 2 ugentlige pizzaer med kebab, salat og dressing, kan du ikke bruge bogen til noget. Viljestyr er fundamentet til alt, hvad Timothy Ferris har at lære os. Hvilket i øvrigt er ikke så lidt.

”4 Hour Body” er fyldt med nyttige eksempler, sjove historier og anekdoter fra Timothy Ferris og hans venner samt konkret hjælp til diverse problemstillinger.
Dette er ikke blot en bog for dem, der vil tabe vægt, men også for dem, der vil løbe hurtigere, løfte mere, have bedre sex og i det hele taget være et mere komplet menneske fysisk.

Løb hurtigere, løft mere, vej mindre

I ”4 Hour Body” kommer du til at læse om følgende overordnede emner:

  • Fundamentale ændringer og Ground Zero: Vi starter med et par bløde kapitler om det psykiske i at ændre ens krop og liv. At gøre det muligt. Bør ikke springes over.
  • Fedttab: Mange af dem, der læser denne bog, gør det for at fjerne noget af deres unødvendige kropsfedt. Timothy Ferris er en sand mester på dette område, og du får præsenteret en simpel diæt, hvad du må og ikke må og ekstra smarte tricks til at kickstarte fedtforbrændingen og stofskiftet.
  • Tilføj muskler: En ting er at være tynd, men har du ingen muskler er der ikke meget ved det. Lær hvordan kroppen hænger sammen, og hvordan du med få og simple øvelser en gang imellem kan tilføje kilovis af muskler til din krop.
  • Forbedret sex: Hvad skal du så bruge din nye og fantastiske krop til? Sex, naturligvis. Timothy Ferris er ikke bange for i ”4 Hour Body” at vise dig, hvordan du bliver bedre til kunsten at glæde din partner i sengen!
  • Søvn: Søvn er ekstremt vigtigt. I ”4 Hour Body” er der dedikeret et kapitel til søvn, hvor du kan læse, hvorfor vi sover, hvad REM-søvn er, og hvordan du kan nøjes med at sove 2 timer i døgnet. Hvor meget kan du nå på 22 timer kontra 16..?
  • Omgøre skader: En permanent skade er ikke nødvendigvis permanent. Dette har jeg ikke haft behov for at læse, men jeg kommer til det, hvis jeg får en skade. Relevant for mange!
  • Løb hurtigere og længere: Ved at bruge taktikker de amerikanske NFL-spillere bruger, kan du løbe både hurtigere og længere, når du også har fået styr på diæten og træningen. Udholdenhed og styrke kan forbedres – og du får at se hvordan i ”4 Hour Body”.

Derudover er der et par kortere kapitler om svømning, om et længere og bere liv samt en masse ekstramateriale, der ikke nåede med i bogen i dens første udgivelse. Køber du den nu, burde du dog få det ekstra materiale med, og det er faktisk også værd at læse. Vidste du for eksempel hvorfor at BMI-tallet er noget forførdeligt skrammel? Det kan du læse her.

Følg bogen og mærk forskellene

Jeg har selv implementeret en lang række af de ting, Timothy Ferris foreslår i hans bog. Jeg har fra starten af været skeptisk og har derfor undersøgt mange af påstandene på nettet og blandt bekendte. Indtil nu har jeg ikke fanget nogle fejl i ”4 Hour Body”, og derfor har jeg valgt at overgive mig og forsøge mig. Lige nu følge jeg afsnittet om at bygge muskler, men senere kommer jeg i gang med afsnittet om at tabe fedt. Måske skal jeg også lære at løbe hurtigere og længere? Hvem ved.

”4 Hour Body” er opbygget næsten som et opslagsværk, og når du har læst det første kapitel, kan du nærmest springe rundt i bogen, som du har lyst. Læs det, der er relevant for dig, og sørg for at følge dette konsekvent. På denne måde får du det maksimale ud af ”4 Hour Body” af Timothy Ferris.

Jeg har selv skrevet et par indlæg her på bloggen inspireret af netop ”4 Hour Body”. Læs dem herunder som en teaser til, hvad bogen kan give dig:

Som en konklusion kan jeg kun anbefale, at du giver den glimrende bog en chance. Den koster ikke mere end omkring hundrede kroner fra England på engelsk og under det halve på dansk, hvis du ikke er så glad for engelsk. Jeg anbefaler den engelske version, da du i så fald kan læse præcis, hvad Timothy Ferris har skrevet. Noget går altid tabt i en oversættelse.

Hvis du skal læse én bog om at tabe vægt og at bygge muskler, så er det den her!

Har du selv erfaringer med bogen, eller er du uenig med mig? Skriv en kommentar!

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 5.6/10 (15 votes cast)
Anmeldelse: The 4 Hour Body, 5.6 out of 10 based on 15 ratings

4 Responses to Anmeldelse: The 4 Hour Body

  1. Casper Jensen juni 6, 2012 at 11:25 am #

    Har faktisk lige bestilt den inden jeg læste dit indlæg, og da jeg læste dit indlæg blev jeg da bare mere spændt på at læse den. Nu må den gerne snart komme! 😉

  2. Jane juli 22, 2012 at 11:27 am #

    Hejsa og tak for anmeldelsen. Er i gang med bogen på engelsk, men vil gerne supplere med den på dansk. Jeg kan dog ikke finde den nogen steder. Hvor har du set den på dansk?

    Mvh Jane

    • Christina juli 26, 2012 at 11:13 am #

      Hej.

      4 Hour Body er endnu ikke udkommet på dansk.
      Jeg kan forestille mig at den først bliver oversat, når hans kogebog rammer handlen (forventet udgivelsesdato 20 november 2012 – indtil videre også kun på engelsk).

      Jeg elsker bogen, og den effekt TF-livsstilen har haft på mit liv.

  3. Jane juli 22, 2012 at 11:28 am #

    Hej og tak for anmeldelsen.
    Jeg er i gang med bogen på engelsk, men vil gerne supplere med den på dansk. Jeg kan dog ikke finde den nogen steder. Hvor har du set den på dansk?

    Mvh Jane

Skriv et svar