Gennembrud på vej i brug af Marihuana i medicin?

Marihuana planten har været kontroversiel i ligeså mange år som den har været kendt. Diskussion går for det meste på om hash og pot skal gøres lovligt som rusmiddel, men der har ikke været meget fokus på brug af marihuana som medicin. Det på trods af at marihuana allerede er godkendt til brug i behandling af en række symptomer og sygdomme i blandt andet Californien og at det der faktisk har været ganske meget medicinsk forskning der påviser plantens gavnlige egenskaber.

Men der kan være en holdningsændring på vej. Sanjay Gupta er en kendt amerikansk læge der ofte bliver brugt som ekspert i amerikanske medier og netop Gupta gik for kort tid siden ud offentligt og kom med en direkte undskyldning på egne vegne og på lægestandens vegne:

” We have been terribly and systematically misled for nearly 70 years in the United States, and I apologize for my own role in that.”

Og han fortsatte:

“I apologize because I didn’t look hard enough, until now. I didn’t look far enough. I didn’t review papers from smaller labs in other countries doing some remarkable research, and I was too dismissive of the loud chorus of legitimate patients whose symptoms improved on cannabis.”

Med en sådan udmelding i prime time på CNN, så er der næppe tvivl om at der er ved at ske en holdningsændring i USA og derfor forhåbentligvis også Danmark. For der er faktisk omfattende bevis for at cannabis og marihuana kan have stor gavnlig effekt på en række sygdomme.

Cannabis som smertestillende middel

cannabis

At cannabis kan hjælpe med eksempelvis smerter, har længe været kendt blandt brugere. Herhjemme er cannabis mest anvendt som rusmiddel, og i mindre grad som naturmedicin. Sådan er det dog ikke i f.eks. USA, hvor blant andet Californien har legaliseret cannabis til medicinske formål..

Typisk er der tale om smerterelaterede lidelser som for eksempel neuropatiske smerter, der normalt er meget vanskelige at behandle og hvor den traditionelle behandling består af store mængder af morfin og opiat lignende smertestillende medicin, som desværre er meget vanedannende. I et forsøg udført af amerikanske læger på University of California (http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23237736), testede forskerne hvorvidt indtagelse af en lille dose cannabis kunne hjælpe på disse neuropatiske smerter – og det kunne det. En lille dose cannabis var i mange tilfælde lige effektiv som behandlingen med opiater.

Cannabis i behandling af psykisk sygdom

Cannabis sættes ofte i forbindelse med en følelse af angst og måske ligefrem paranoia. Mange undersøgelser peger på en sammenhæng mellem brug af cannabis og psykisk sygdom. Derfor er det særligt overraskende, at cannabis nu kobles sammen med anti-psykotiske kvaliteter i flere nye undersøgelser.

Den tyske forsker Leweke påviste i et forsøg (http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3316151/), at cannabis medicinen – i dette tilfælde udelukkende Cannabidol – gav lige så gode resultater på skizofrene patienters symptomer som normal antipsykotisk medicin.  Det mest positive ved disse resultater, var fraværet af bivirkninger som normalt forekommer med antipsykotisk medicin. Der kan være tale om hormonforstyrrelser, vægtøgning og såkaldt extra pyramidale bevægelser. Det er dog vigtigt at forstå, at den omtalte cannabis var cannabidiol, som er en del af planten. Almindelig cannabis med højt THC indhold er dårligt for den psykiske helse, men planten indeholder altså også cannabidiol, der virker lige modsat. Man skal altså bruge cannabis med højt CBD(cannabidiol) indhold i forhold til THC.

Cannabidol som anti-psykotisk medicine virker ikke på samme måde som normal antipsykotisk medicin. Den almindelige medicin hæmmer dopamin nivauet i hjernen. Dopamin er blandt andet afgørende for om et menneske tager chancer, og har risikobetonet adfærd. Samtidigt giver et for højt dopamin niveau tit aggesiv adfærd. Man mener at folk med skizofreni har et forhøjet dopamin niveau. Denne teori, der endnu ikke er bevist, er ikke så populær i alle kredse som den har været. Manglen på beviser har fået mange til at søge efter alternative behandlingsformer. Der kan være tale om psykologisk hjælp eller naturmedicin. Cannibidiol tilhører sidste kategori, og det lover godt for fremtidens behandling af skizofreni, hvis altså medicinsk cannabis på et tidspunkt bliver legaliseret.

Hvis du selv eller nogen du kender har psykiske problemer, kan man anskaffe sig CBD på nettet. Man skal indtage cirka et gram om dagen. Der er dog stadigt relativt få udbydere, da markedet endnu ikke er 100% legalt bortset fra enkelte stater i USA. Derfor er prisen også høj og du må minmum påregne et par tusinde kroner om måneden.

Desværre er der rigtig mange milliarder på spil i anti-psykotisk og anti-depressiv medicin og ideen om at Cannabidol kan være en effektiv anti-psykotisk medicin, som samtidig er skånsom uden bivirkninger, får det nok til at løbe koldt ned af ryggen på medicinal industrien der jo kun tjener penge på patenteret medicin.

Cannabis i behandling af cancer

Cancer er en modbydelig sygdom der desværre stadig er meget vanskelig at behandle. Cannabis har i årevis været brugt af patienter i traditionel kemo behandling for at stimulere appetitten, som ellers ofte mindskes kraftigt med kemo behandling, og for at sove bedre. Men nu viser det sig at Cannabis faktisk muligvis også har direkte anti-tumor effekt. I et forskningsresultat af Guillermo Velasco fra Complutense Universitetet i Spanien (http://www.sciencedaily.com/releases/2009/04/090401181217.htm), viste at indsprøjtning af THC i rotter med transplanterede tumorer fra mennesker, viste at THC forårsagede mindsking af tumorer, især i aggressive hjernesvulster.

Fremtidsudsigter for cannabis i medicinsk behandling

Der kan simpelthen ikke længere være tvivl om at cannabis planten rummer et enormt medicinsk potentiale og det er på tide at adskille brugen af planten som rusmiddel fra brugen af planten som medicinsk præparat. Vi skal huske på at morfin og andre opiater, som er uundværlige i moderne medicine, også er udviklet fra et rusmiddel – nemlig Opium – der beviseligt er langt værre og langt mere vanedannende en cannabis. Der er behov for at forske intensivt i brug af cannabis i medicin også selv om det vil udfordre den etablerede medicinal industri.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 9.0/10 (21 votes cast)
Gennembrud på vej i brug af Marihuana i medicin?, 9.0 out of 10 based on 21 ratings

En tanke om “Gennembrud på vej i brug af Marihuana i medicin?

  1. Cannabis er kommet for at blive. 40 års kamp mod den er tabt.

    Hvorfor skal cannabis legaliseres?

    POLITISK:
    Cannabis blev forbudt på grundlag af løgne og misinformation, det næsten verdensomspændende forbud, på grund af en enkelt mands ambitioner.

    MEDICINSK:
    Cannabis har vidunderlige egenskaber i forhold til behandling af syge, ved en lang række meget alvorlige og kroniske sygdomme, inklusiv AIDS og kræft, hjertekarsygdomme, MS, Tourette, gigt, grå stær, Pthe thieving con-man’s place, mere end 60 forskellige diagnoser påvirkes i positiv retning, ved brug af cannabis i behandlingen.

    FOR MILJØETS SKYLD:
    Hampe/cannabis planten kan i løbet af ganske kort tid give os muligheden for at erstatte al brug af fossile brændsler gennem udvinding af hampeolie af frøene. Forbrænding af hampeolie, der kan erstatte dieselolie, og forbrændingen af hampeolie er CO2 neutral, det vil sige der forbruges og udledes den samme mængde CO2 ved forbrændingen og at det derfor ikke belaster miljøet. Hampefrøet indeholder naturens mest komplette protein.

    SOM NYTTEPLANTE:
    Fibrene af hampeplanten, er 5 gange stærkere end noget andet naturligt fiber i verden, hvilket betyder at der kan produceres klæde til tøj og møbelindustrien, papir, der ikke gulner, desuden kan der laves et resin, der kan erstatte plastik og er stærkere en kulstoffibre, dette resin kan erstatte plastik. Hempcrete (en erstatning for beton) der er CO2 negativ, et utal af specielt sunde fødevare, der ikke er euforiserende.

    SOM RUSMIDDEL:
    Cannabis er mindre farligt end alkohol og tobak. I modsætning til alkohol og tobak, findes der, på verdensbasis, ikke et eneste registreret tilfælde af et dødsfald forårsaget af brugen af cannabis. Og i kampen mod hampen er tusinder døde i opretholdelsen af et forbud. Man kunne sige at forbuddet er farligt, ikke cannabis i sig selv.

    FORBUD VIRKER IKKE:
    Det koster samfundet milliarder, og på verdensplan trillioner at håndhæve, forfølge og straffe, på grund af…… cannabis!Det er ikke et spørgsmål om vi vil have cannabis i Danmark eller ej, det er et spørgsmål om hvordan vil vi håndtere det faktum at vi har det.

    Illegal cannabis er direkte og inddirekte financiering af terror og kriminalitet. Masser af den hash som vi køber på gaden stammer fra terrorstater og dem har vi vel ikke lyst til at støtte medmindre vi er forbudstilhængere. Ydermere er denne hash meget ofte tilsat alverdens meget sundhedsskadelige kemikalier og selv glas er fundet i topskud. Dette pga forbuddet da der ingen kvalitetskontrol er med cannabis på det illegale marked.

    “Cannabis er ikke problemet, forbuddet er…..”

    Cannabis er kommet for at blive og det er med det klare fact at der skal lovgives udfra. FNs enkeltkonvention fra 61 er stærkt forældet og vil sandsynligvis blive ændret snart.

    Alle erfaringer fra udlandet hvor Cannabis er afkriminaliseret eller legaliseret viser at antallet af misbrugere falder og at de misbrugere som er tilbage meget mere målrette kan få hjælp.

    Hvor mange flere unge lig skal på bordet, hvor meget mere rocker, bande og terror support finder folket sig i? Og er det fair at kriminalisere en stor del af befolkningen bare fordi de nyder Cannabis i fred og ro?

    Illegal og ukontrolleret hash og Cannabis er meget ofte tilsat alskins kemikalier m.m. som er meget sundhedsskadelige og på sigt vil det koste samfundet og sundhedsvæsenet mange kroner at behandle skaderne som påføres brugeren. Ved legal Cannabis kan Danmark let blive selvforsynende og mange vil kunne blive tilbudt et meningsfuldt arbejde. Cannabissen kan dyrkes helt organisk og behøver ikke at blive sprøjtet mod skadedyr og sygdomme.

    Hvor mange resourcer skal samfundet bruge på at bekæmpe Cannabis i stedet for at hjælpe misbrugeren?

    Cannabis anvendelsesmuligheder er uendelige fra byggemateriale til olie og fibre over medicin og som rekreativt og ikke voldeligt rusmiddel.

    Frank Jensen, overborgmester i København, har med et stort flertal bag sig i borgerrepræsentationen for tredie gang ansøgt folketinget om en forsøgsvis legalisering af Cannabis i København:

    “Jeg har selv talt for et forbud mod hash som national politiker i Folketinget, og da jeg var justitsminister. Men erfaringen har gjort mig klogere, og som overborgmester må jeg erkende, hvad der er Københavns virkelighed”

    Verden omkring vores lille smørhul forandrer sig for Cannabis og der vil sandsynligvis ikke gå længe før denne tendens også når os. Cannabis er kommet for at blive, legalt eller ej.

    Medicinsk Cannabis er snart tilgængeligt i hele verden og det bliver den rekreative også. Lad os sammen forberede os til dette fakta.

Skriv et svar