Hvordan slankepiller (ikke) virker

Det er tid til at gøre op med en alt for ofte set misforståelse – at piller til vægttab til vægttab kan gøre det hele i forhold til at få fedtet til at smelte af dig!

Vi ser piller til vægttab over det hele i dagens samfund. Du støder på dem ganske ofte især på internettet, da internettet som bekendt er et fantastisk marked at sælge ting på. Men også i almindelige magasiner og andre steder er det muligt at finde reklamer for slankepiller af den ene eller den anden art, der lover bogstaveligt talt at sætte fut i din allerede eksisterende fedtforbrænding. Men du kan virkeligt brænde nallerne meget, hvis du ikke passer rigtigt godt på!

Navne på nogle af de populære slankepiller, der på nuværende er tidspunkt for danskere, er blandt andet Alli slankepiller, Nuvoryn, Thermal Power og et par andre. Det smarte ved disse slankepiller er, at du ikke engang skal bruge en recept på apoteket for at få fat i disse piller – de kan købes på nettet eller i supermarkeder på knaldtilbud fra tid til anden. Det er en meget farlig kombination!

Slankepiller hjælper i bedste fald meget lidt

I bedste fald kan slankepiller være med til at give et vægttab ekstra knald på, men i mange tilfælde vil effekten virkeligt være til at overse. Slankepillerne virker på forskellige måder:

  • Hæmmer appetitten: Nogle slankepiller virker ved at rode med din hjerne på en måde, hvorpå din appetit bliver hæmmet i væsentlig grad. Dette fører ikke nødvendigvis til vægttab, men du kan måske stagnere det, du er i gang med at tage på i vægt ad denne vej. Det er heller ikke dumt, men ikke ønskeligt, for det er faktisk muligt at tabe vægten ad mere naturlig vis, hvis det endeligt skulle være.
  • Hæmmer optagelsen af fedt: En anden populær virkemetode er ved at hæmme optagelse af fedt i leveren. Dette er dog rigtigt svært at gøre i praksis og effekten vil meget ofte være mildt sagt svingende.

Bivirkninger til begge typer af piller er ofte i form af virkeligt ondt i maven og diarre. Dette er blot endnu en grund til at være meget forsigtig med i hvor høj grad du vælger at basere et vægttab på slankepiller – det kan have uforudsete konsekvenser, der kan give dig en ordentlig omgang alenetid uden på toilettet, hvis du er tilpas uheldig.

For at tabe vægt og samtidigt opretholde en sund og stærk krop er du nødt til at spise nok med frugt, grøntsager, fibre og des lignende. Absolut ingen pille kan ordne dette for dig, og alene af denne grund kan en slankepille aldrig erstatte et ordentligt måltid eller forøge værdien heraf. Piller kan heller ikke sætte gang i din krops stofskifte i nævneværdig grad, og ej heller kan oxidationen af fedt (fedtforbrændingen) i dine muskler sættes i gang ved hjælp af en pille. Vi beklager, men det er altså kun en tur ud at løbe eller ned i fitnesscenteret, der kan give dig dette.

Al vægten tages på

Kan du leve med de mange bivikninger, der er bevist ved almindelige slankepiller såsom hovedpine og diarre, kan du se frem til at tage al vægten på igen, så snart du ryger af pillerne. Dette er på ingen måde en holdbar løsning. Du får valget mellem for fremtiden at leve med blandt andet følgende bivirkninger: hovedpine, diarre, svimmelhed, migræne, manglende vægttab og manglende energi i løbet af dagen samtidigt med, at du skal betale for pillerne – og det er bestemt ikke nogen lille udgift, skulle vi hilse at sige. Sådanne slankepiller kan sagtens komme op at koste mange tusinde kroner om måneden, hvis du gerne vil være seriøs med dit vægttab!

Dernæst tages så godt som al vægten typisk på i det øjeblik, at du ikke længere er på pillerne. Dette skyldes, at pillerne snyder dig og din krop til at få et midlertidigt vægttab, men piller vil aldrig kunne erstatte motion og ordentligt kost i forhold til at skabe den krop, du ønsker. Ryger du af pillerne, begynder du derfor også igen at tage vægten på til det punkt, hvor du lige så godt kunne have ladet helt være – eller måske værre. Ligeledes er det tilfældet med rygestop piller, der trods bivirkninger også kun virker så længe, at disse piller tages. Det er simpelthen ikke holdbart.

Du gør derfor dig selv en gigantisk bjørnetjeneste, hvis du vælger at basere dit vægttab på populære slankepiller som Thermal XPower eller Alli. Det vil, som jeg nævnte tidligere, under ingen omstændigheder erstatte den velvære, du vil være i stand til at opnå med en simpel omgang motion og et ordentligt måltid både om morgenen og om aftenen. Ønsker du rent faktisk at tabe din vægt; er du rent faktisk seriøs med dette; er der ingen vej udenom de traditionelle midler. Slankepiller er snyd.

Selv hvis slankepillerne benyttes sammen med ordentlig kost og motion, får du kun 5-10 % ekstra ud af dine anstrengelser. Er disse 5-10 % værd at betale for med mange tusinde kroner og hovedpine, eller kan du selv opmønstre det selvværd, at vægttab af dimensioner kræver i vores moderne samfund? Jeg håber for dig, at tilfældet er det sidste.

Drop slankepillerne og prøv i stedet for at give dig selv et medlemsskab af FitnessWorld i gave og giv den derefter en skalle her. Kræfterne er simpelthen bedre brugt ad denne vej!

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (2 votes cast)
Hvordan slankepiller (ikke) virker, 10.0 out of 10 based on 2 ratings