Warning: Creating default object from empty value in /var/www/halfdan-timm.dk/public_html/simpelsundhed.dk/wp-content/themes/canvas/functions/admin-hooks.php on line 160

Pak skoletasken rigtigt og undgå rygproblemer

Det varer ikke længe før skolestarten er over os og for mange forældre er det første gang, de skal sende deres børn af sted til skole.

Er du en af disse forældre, så er du sikker godt klar over, at fokus på ergonomi er øget væsentligt siden du gik i skole. Langt de fleste taskeproducenter producerer ergonomiske skoletasker, som udvikles i samarbejde med ergoterapeuter og kiropraktorer.

Men udover en ergonomisk skoletaske, er der også andre ting der spiller ind i forhold til belastning, komfort og sundhed.

Hvor meget bør tasken veje

Taskens vægt har selvfølgelig rigtigt meget at sige i forhold til den belasting barnet udsættes for. Tasken vejer typisk kun en 1/4 af den samlede vægt, så det er som sådan ikke tasken men selve indholdet, der tynger barnet.

En god huskeregel er, at taskens samlede vægt, altså taske inklusiv indhold, højst må veje 15% af barnets vægt. Vejer dit barn f.eks. 25 kilo må tasken altså ikke veje mere end 3,75 kilo. Bemærk at de fleste tasker vejer lige omkring et kilo, så der skal ikke så meget til, før tasken bliver for tung for barnet. Brug f.eks. en badevægt for at se hvor meget barnet vejer og herefter hvor meget tasken vejer.

Pak tasken efter skemaet

Sørg for at du og dit barn gennemgår skemaet aftenen før skoledagen. Tag alle bøger og materialer ud, som barnet ikke skal bruge og pak kun de nødvendige ting.

Nogle skoletasker har en medfølgende gymnastikpose. For at få fordelt belastningen optimalt er det bedst, hvis gymnastikposen placeres oven på skoletasken eller pakkes ned i selve skoletasken.

Der er nogle skoletasker, hvor gymnastikposen monteres forrest på skoletasken – altså længst væk fra ryggen. Dette er en dårlig idé, fordi vægten vil trække barnet bagover, hvilket kan medføre rygproblemer.

De tunge bøger og materialer

Det kan ikke undgås, at barnet kommer til at bære på nogle tunge bøger og materialer. Sørg for, at de tunge ting pakkes bagerst, tæt mod ryggen og de lette ting pakkes yderst.

Ofte følger der også en vandflaske med tasken. En halvliter flaske giver et halvt kilo yderligere og som nævnt før, er der ikke så meget vægt at gøre godt med til indholdet. Fyld derfor først vand i vandflasken, når I kommer til skolen.

findskoletasken.dk kan du finde flere tips til, hvordan du vælger den bedste skoletaske.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)

One Response to Pak skoletasken rigtigt og undgå rygproblemer

  1. am januar 14, 2016 at 2:11 pm #

    Tak for god information. …

Skriv et svar