Warning: Creating default object from empty value in /var/www/halfdan-timm.dk/public_html/simpelsundhed.dk/wp-content/themes/canvas/functions/admin-hooks.php on line 160

Tag billeder af din mad og tab dig nemmere

Ved noget så simpelt som at tage et billede af alt det, du i løbet af en dag indtager, er faktisk en nem måde at tabe sig på. Du bliver nemlig opmærksom på dit madforbrug!

For langt de fleste overvægtige mennesker kommer kiloene bestemt ikke ud af ingenting. Mens nogle ikke får motioneret, og andre spiser forkert mad, er der også rigtigt mange, der simpelthen spiser for meget mad. Men at stoppe med at spise så meget er ingen nem mission, da det for mange personer sker helt ubevidst.

Det er der dog råd for. Det eneste, du med denne metode til at tabe vægt, skal bruge, er en smartphone med et kamera. Moderne mobiltelefoner har alle glimrende kameraer du kan bruge til at forevige dine indtag i løbet af en dag, og som bekendt siger et billede mere end tusinde ord!

Mange er uopmærksomme

Mange er helt uopmærksomme på, hvor meget de i løbet af en dag når at indtage. Enten fordi, at de spiser rigtigt meget ved hvert måltid, eller fordi de hele tiden går og småsnacker med nødder, chips og en sodavand til lige at toppe det hele. Ved at gøre dig selv opmærksom på dit madindtag i løbet af en dag øger du også betragteligt dine chancer for at gøre noget ved det!

Fremgangsmetoden er som følgende: Hver gang, du skal til at spise noget, skal du tage et billede af det. Billedet skal du som sådan ikke gøre noget med til at starte med, men efter en uge har du mulighed for at se, hvad du gennemsnitligt indtager på en dag. Og tro os – det bliver du faktisk ganske overrasket over!

Alene den akt at tage et billede af din mad, før du begynder at grave løs, kan også være med til at gøre dig opmærksom. Mange af os kan sagtens spise en pæn pose saltede nødder uden at det mætter på nogen måde, men sådan en pose nødder indeholder stadigt adskillige tusinde kalorier. På den måde går det meget hurtigt galt; det er derfor, at 2/3 af alle amerikanere i dag er overvægtige, og vi er som bekendt i Europa ikke sene til at overtage de amerikanske trends..

Øg effekten af dine billeder

Et billede af din mad er en ting, men husk også at placere den anden hånd ved siden af maden, så det er muligt at få et realistisk billede af størrelsesforholdet. Mange af madfotograferne benytter skæve vinkler og dårlig belysning (på trods af, at de kun snyder dem selv) for at få det til at se bedre ud, men en hånd forhindrer dette.

Vil du have den maksimale effekt ud af dine billeder, kan du med fordel ligge dem online på nettet, så alle har mulighed for at se dem. Lige pludseligt bliver din mad offentliggjort for alt og alle, og hvis du samtidigt laver en blog over dit fremskridt, vil din motivation til at tabe vægten og holde styr på dit liv blive øget med (vores estimerede bud) minimum 420 %! Især i kombination med piller som policosanol.

Det er så nemt at snyde med mad, og det er lige så nemt at være fuldstændigt uopmærksom på det, man i løbet af en dag indtager. Ved at tage et billede af al den mad du skal spise, får du dog skabt dig et overblik over dit indtag, og uden et overblik er det urealistisk at forsøge at ændre noget som helst!

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Comments are closed.