Warning: Creating default object from empty value in /var/www/halfdan-timm.dk/public_html/simpelsundhed.dk/wp-content/themes/canvas/functions/admin-hooks.php on line 160

Weight gainer

Lyder det sjovt at skovle 3-4.000kr kalorier ned i form af kylling, broccoli og brune ris hver eneste dag? Nope. Derfor er der noget, der hedder weight gainer.

En weight gainer blanding er i meget korte træk en form for proteinpulver, hvor der dog per servering er mere protein og langt flere kulhydrater end almindelige proteinpulveropløsninger. Pointen med dette er at give dig nogle meget nemme kulhydrater, du har brug for med henblik på bulking.

Hvis du ønsker at tabe vægt, er weight gainer tæt på det dummeste, du kan gøre. Det er ikke uden grund, at det er blevet navngivet weight gainer (vægt-øger). Din vægt bliver øget med weight gainer, ingen tvivl om det, men forhåbentligt bliver det primært i form af muskler, hvilket tydeligt også kan ses på din krop.

Hvad består weight gainer af?

Per hundrede gram indeholder de fleste typer af weight gainer følgende:

  • Omkring 400 kcal. Mennesker, der ikke bulker, men blot spiser en almindelig diæt, har brug for mellem 2-2.500 kcal om dagen.
  • 30-40 gram protein. Normalt proteinpulver indeholder mere end det dobbelte af weight gainers, men så igen: pointen med weight gainer er at få et ordentligt røvlæs kalorier banket ind i din hverdag, og ikke nødvendigvis blot mere protein. Dog stadigt et ordentligt læs, hvis du laver en ordentlig weight gainer smoothie.
  • 60g kulhydrat, hvoraf omkring 20g er sukker. Weight gainers indeholder virkeligt meget energi, hvilket blot bekræftes af mængden af kulhydrater og at hele en tredjedel af disse kommer fra sukkerarter. Til sammenligning kommer 1/60 af energien fra havegryn fra sukkerarter.
  • 35g fedt. En lille smule fedt indeholder weight gaineren også, men det er ikke noget at bekymre sig videre om.

Alt i alt er en weight gainer, typisk skabt i form af en smoothie om morgenen (til en i forvejen nem og sund morgenmad) eller lignende, en heftig fætter at lege med. I de forkerte hænder kan den være med til at putte fyld de forkerte steder på kroppen, men brugt rigtigt kan det være med til virkeligt at skabe resultater som intet andet i forhold til ens træning og transformering. Det handler alt sammen om personen, der varetager weight gaineren.

Hvis du ønsker at tage muskler på er det ikke et spørgsmål om weight gainer eller ej; så er det weight gainer eller at skovle kalorier ned på anden vis. Du kan også supplere din mad med druesukker, spise uendeligt meget kylling og ris, nedsvælge masser af frugtsmoothies eller en helt fjerde løsning, men der er ingen tvivl om, at weight gaineren er den letteste af disse muligheder.

Weight gaineren er dog langt fra den billigste løsning og koster nogenlunde det samme som proteinpulver. Derfor kan du, hvis du eksempelvis på SU sidder på et meget stramt budget, indkøbe druesukker på nettet og hælde dette i dine smoothies og shakes i stedet for almindelig weight gainer. Resultatet er i det store hele det samme, men det er langt billigere og kræver ikke mere end et par minutter ekstra om dagen for at varetage.

Har du brug for en diæt sammen med weight gainer, kan du prøve at kigge her.

Er weight gainer nødvendigt?

Kosttilskud er meget sjældent nødvendige, men det betyder ikke, at de ikke er gode at bruge. Hvis du på en eller anden måde rent faktisk kan klemme det nødvendige antal af kalorier for at bygge muskler effektivt ned hver dag, så er der ingen grund til derudover at supplere din kost med weight gainer.

Men lever du et travlt liv, og kan det fra tid til anden være svært at nå det hele, giver det faktisk rigtigt fint mening at supplere med kulhydrater og proteiner i form af de populære weight gainertilskud. Hvor meget weight gainer du skal bruge hver dag afhænger af din kropsvægt og din yderligere kost, men 50-100g om dagen er aldrig skudt helt ved siden af. Da weight gainer basalt set består af proteiner og kulhydrater er der heller ingen bivirkninger ved at bruge det, bortset fra, at du kan ende med en for stor mave, hvis ikke du benytter produktet korrekt!

Konklusion

Har du svært ved at nå de nødvendige kalorier hver eneste dag, er en weight gainer i skabet bestemt ikke nogen dårlig løsning. Det er den hurtige, men ikke den billige løsning, da du selv kan skabe en weight gainer ved at blande druesukker i dit proteinpulver og drikke dette i stedet for. Det er alt sammen op til dig og den vej netop du vælger på vej til den perfekte krop, hvis der findes en sådan skabning i dag.

Det er derfor ikke et spørgsmål om weight gainer eller proteinpulver heller; de to produkter har hver deres eksistensberettigelse til forskellige typer af projekter og mennesker.

Køb billig weight gainer her hos Bodylab!

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (2 votes cast)
Weight gainer, 10.0 out of 10 based on 2 ratings
Comments are closed.