Der er mange grunde til at bruge en romaskine. Vi kommer ind på de syv vigtigste her.
Roning er virkelig hårdt og er derfor en rigtig god form for træning, når du gerne vil i form. Samtidig er det skånsomt for led og knogler og med til at aktivere en stor del af dine muskler i kroppen. Det er bare nogle af grundene til, at du skal bruge en romaskine, når du træner – enten derhjemme eller i træningscenteret.
1. Roning er effektiv træning
Hvis du gerne vil forbrænde en hel masse kalorier, er roning den helt rette træning for dig. Alt efter hvor hurtigt du kan ro, kan du nemlig forbrænde mellem 600 og 1000 kalorier i timen. Det må siges at være effektiv træning.
2. Skånsomt for kroppen
Hvis du har problemer med, at du er meget øm efter andre former for træning, er det en god ide, at du prøver at ro. Det er en mere skånsom form for træning end for eksempel løb.
3. Mange forskellige muskler kommer i spil
En anden god grund til at ro er, at du får brugt rigtig mange forskellige muskler på en gang. Det er for eksempel både ballemusklerne, armmusklerne, lårene og lænden. Det gør, at risikoen for, at du får skader, er meget lille, da belastningen er fordelt ud over hele kroppen.
4. Roning er godt, hvis du har problemer med ryggen
Fordi din ryg bliver trænet, når du ror på romaskine, er det en god form for træning for dig, hvis du har ondt i ryggen. Roningen er med til at styrke musklerne i din ryg, så du vil opleve færre smerter i fremtiden. Hvis du træner i træningscenter, er det dog en god ide, at du får en instruktør til at hjælpe dig, så du er sikker på, at du træner på den rigtige måde.
5. En romaskine er god at have derhjemme
Hvis du overvejer at anskaffe en maskine, så du kan træne derhjemme frem for at gå i træningscenteret, er romaskinen og så et rigtig godt bud. Maskinen fylder ikke så meget som andre træningsmaskiner og er derfor nem at finde plads til i bryggerset, kælderen eller i soveværelset.
6. Romaskinen er god til opvarmning
Skal du i gang med en anden form for træning nede i fitnesscenteret for eksempel løb på løbebånd eller et af centerets hold, er det en god ide, at du varmer op på romaskinen. Der kommer du alle de store muskelgrupper igennem på din opvarmning. Den er derfor også god, hvis du kun styrketræner.
7. Nemt at lave dine egne træningsprogrammer
Når du træner på romaskinen, kan du nemt lave dine egne træningsprogrammer med intervaltræning. Det er med til at gøre, at du får en langt mere effektiv træning.
Når du skal i gang med at ro i træningscenteret, er det altid en god ide, at du får en instruktør til at vise dig, hvordan du gør. På den måde kan du være sikker på, at du får teknikken rigtig fra start af.