Sådan undgår du stress

Stress er et stort problem for mange tusinde danskere, og flere og flere rammes af det pres, som samfundet lægger på dem. Men findes der egentlig en måde, så man kan håndtere presset og undgå at blive stresset? Her kommer nogle bud på, hvordan du kan passe på dig selv, hvis du oplever stresssymptomer.

Del det med andre

Hvis du oplever stresssymptomer, vil det altid være en fordel, hvis du er i stand til at fortælle andre om det. Det kan være en udfordring at få det sagt, men det er stort set altid en god idé at komme ud med det. Hvis du har svært ved at snakke om det i privaten, kan det måske hjælpe at tale med en professionel, som kender alt til, hvordan man håndterer disse situationer. Det kan også være, du skal tale med en god kollega, som du ikke ser privat, og som dermed kan hjælpe dig med at holde tingene lidt på afstand.

Hvis du er bange for, at du har stress, kan det være en god idé at klikke ind og blive klogere på forskellige stresssymptomer.

Tag dine pauser

Det er også en god tommelfingerregel, at du altid skal huske at få dine pauser i en hektisk hverdag. Hvis du arbejder meget, kan det være hårdt for hovedet – særligt hvis du også tumler med andre ting – og det er derfor vigtigt, at du afsætter nogle tidspunkter, hvor du lige kobler hovedet helt fra og tænker på andre ting. Det behøver ikke altid være så længe, men det er vigtigt at få nogle afbræk.

Hvis du føler dig meget presset, bør du også huske at tage en lur indimellem. Det kan ofte være med til at tage stress i opløbet, at man får slappet af og får sovet nok.

Dyrk motion, når du orker det

Der er få ting i verden, som kan virke mere afstressende på kroppen end at dyrke motion. Motion giver dig en bedre kondition og en behagelig følelse i kroppen, og du får mulighed for at smide nogle dårlige tanker væk, når du motionerer. Husk dog, at motionen ikke skal blive endnu en stressfaktor for dig. Du skal gøre det, når du selv har overskud til det. Hvis du tvinger dig selv til at dyrke motion, når du ikke har overskud til det, så kan det have den modsatte effekt, og så er det bedre at slappe helt af.

Læg skærmen fra dig

Vi mennesker kigger mere og mere på forskellige devices, og det kan ifølge mange være stressende. Derfor er det en god idé, at man sommetider lægger telefonen eller tabletten helt fra sig, så man har mulighed for at koble fra. På den måde slipper du for at være aktiv på forskellige medier konstant.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)