Det psykiske i at stoppe med ens dårlige vane – og nye vaner

At stoppe med fx at ryge, at spise usund mad eller aldrig at motionere er ikke et spørgsmål om store fysiske kvaler forbundet hermed. Det er et spørgsmål om, at vores krop ikke bryder sig om det, og så begynder straf-signaler at flyde fra hjernen. 

Når vi ryger, spiser vores junkfood eller på anden måde behager kroppen får vi dopamin frigivet i hjernen. Dopamin er også kendt som ”glædesstoffet”. Det er det stof, vores hjerne giver os, når vi bliver belønnet for en given opgave. Vi får også dopamin, hvis lønnen stiger på arbejde eller vi vinder over modstanderen i skak.

Dette dopaminfix fører til, at vi gerne vil have det igen. Og en gang til. Og så dagen efter igen. Lige pludseligt er man fanget i den spiral af en dårlige vane, det har udviklet sig til, og så er den dårlige vane en realitet og vi har svært ved at slippe af med den.

Får vi ikke vores fix, bliver det fysisk ubehageligt for os. Kroppen reagerer på manglende nikotin i form af rygning (det er derfor, e-cigaretter er effektive; her stopper vi med at ryge, men vi får stadig vores nikotin) og den manglende fede mad med masser af kulhydrater.

Få erstattet dit fix

Stopper du med en dårlig vane får du et ”hulrum” i dit liv. Det skal erstattes med noget andet.

Et godt bud på en sådan ny vane kan være motion. Ikke alene får du noget at fylde din tid ud med; motion er fantastisk ikke blot fysisk, men i lige så høj grad psykisk. Når du presser kroppen og giver den gas med vægtløftning, et godt spil fodbold eller lignende bliver der frigivet endorfiner i hjernen, der ligesom dopamin spreder glæde.

Du kommer med andre ord til at føle dig godt tilpas af at give den gas nede i FntessDK til Zumba-holdet (eller hvad der er dit fix!).

Jeg er selv nede et par gange om ugen alene for at løfte vægte. Det bunder delvist i et meget overfladisk ønske om at have større muskler og kunne løfte mere; men det handler lige så meget om det fix, det giver og at jeg møder op på arbejde med masser af energi til dagen!

Dårlige vaner er også passive

hjernen og nerver

Nu har jeg kort nævnt rygning og dårlig mad. Det er aktive, dårlige vaner.

Nogle af vores dårlige vaner er også passive. De kan være sværere at opdage. Det er nemt at opdage, at du er begyndt at ryge. Men er du stoppet med at cykle på arbejde (fordi det er nemmere at stå i et S-tog eller endnu værre at køre i en bil) er det ikke så meget til tilvalg som blot et alternativ til hvad du ellers laver.

Nogle af danskernes dårligste vaner er passive. At se fjernsyn er fx en helt forfærdelig beskæftigelse, men det er ikke desto mindre hvad vi bruger over 3 timer af vores dag på, hvis vi kigger på en gennemsnitlig dansker!

Ikke at motionere er også en passiv vane. Og det er det også at gå lidt for sent i seng, så du ikke får sovet helt så meget som du godt ved, du burde.

Og det går først rigtigt galt, hvis du ikke opdager dine dårlige vaner.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 4.0/10 (1 vote cast)
Det psykiske i at stoppe med ens dårlige vane – og nye vaner, 4.0 out of 10 based on 1 rating

Skriv et svar