Regeringen – både den nuværende og den tidligere – vil rigtigt gerne have, at vi danskere er sunde. Og vi danskere vil da også rigtigt gerne være sunde. Men hvor går det galt?
For tiden kan vi læse, at over 50 % af alle danskere er at betege som overvægtige. Jeg mindes et par år siden, hvor tallet var væsentligt mindre, men hvor vi frygtede at ramme amerikanske tilstande med omkring 2/3 af befolkningen i form af overvægtige. Vi værner os. 50 % er overvægtige og 1/5 af alle danskere er at betegne som svært overvægtige.
Det har ellers ikke skortet på udmærkede initiativer fra både den nyligt afgåede regeringen, men også allerede den nye. En (sikkert velment) fedtskat, højere priser på cigaretter, højere priser på slik, kostelige oplysningskampagner i TV og radio om sundhed, officielle kostråd og meget, meget mere. Vores samfund i dag har større fokus på sundhed og en flot krop end nogensinde før, men alligevel bliver flere og flere overvægtige. Ét eller andet er gået grusomt galt, og jeg tror, jeg ved hvor hunden er begravet.
I prisen.
Straffes økonomisk for at leve sundt
Ønsker vi i Danmark at leve sundt, bliver vi nemlig meget hurtigt straffet for denne ellers udmærkede tanke. Priserne på sund mad vs. den usunde af slagsen er ligefremt sammenlignigelig, men den er ikke til fordel for de, der bekymrer sig om tallet på vægten eller størrelsen af deres biceps og mavemuskler.
At lave et proteinrigt måltid sammen med min sambo om aftenen med kød, brune ris og grøntsager en aften kan nemt komme op at koste den grimme side af 50kr for os begge to. Og så har vi endda udnyttet vores grøntsager godt. Den tilsvarende pris for at presse pasta eller spaghetti, blot ris i store mængder eller en tredje og grim løsning ville være langt mindre, men til gengæld ville mængden af protein være til grin og mængden af unyttig energi gå igennem loftet. Det er ikke holdbart.
Det er fristende at påstå, at vi taler for døve ører, når vi beder regeringen og andre større instanser om at give os bedre priser på sund mad og dermed skabe et større incitament til at købe denne. Men vi får ikke dét, vi beder om: Hvis vi beder om lavere priser på sund mad, får vi højere priser på usund mad, hvilket senest ses i en uforståelig og misforstået fedtskab, der øger prisen på ellers også sunde fedtstoffer i for eksempel kød. At sænke prisen på usund mad gør ikke usund mad billigere. Det bevarer status quo for de, der gik efter peberfrugter og linser i Netto i forvejen. Min pris bliver ikke mindre.
Sund fornuft i at sænke priserne
Der er ellers sund fornuft i at sænke priserne på den sunde mad fremfor bare at hæve prisen på dyr mad i form af fornærmende afgifter også for staten. Det er trods alt staten, der med samfundets nuværende struktur ender med at sidde med aben, når de 50 % overvægtige danskere uundgåeligt ender med at tære hårdt på vores sygehussystem. Det sygehussystem, der i et sundt samfund betales over skatten som det tidligere har været i Danmark, og som det til dels også er i dag; men når over halvdelen af samfundet sidder med indtægter fra det offentlige som de eneste af slagsen er det svært at se en fremtid i det nuværende system. Selvom det ikke er rart at tænke på – og derfor undlader de fleste politikere da også at gøre det.
Velhavende og højtuddannede mennesker har færre sygedage og har færre besøg hos lægen end gennemsnittet. Dette kan skyldes arv og miljø, men at de har penge til ikke at bekymre sig om prsisen på pasta vs. oksemedaljoner spiller utvivlsomt også ind på resultatet. Sænkede man prisen på sunde fødevarer ved eksempelvis at fjerne momsen på disse, ville prisfaldet være så betragteligt, at det lige pludseligt ville være en fordel for den gennemsnitlige forbruger at købe disse varer fremfor de usunde. Og hvad ville så ske? Så ville den gennemsnitlige forbruger også købe de sunde varer!
Røg der flere hvidløg og færre pastaskruer i indkøbsvognen ville det generelle helbred hos danskerne meget vel kunne tænkes at forbedres. Færre sygedage, færre tider hos lægen, færre operationer, mindre tæren på sygehussystemet og et i det hele taget bedre og mere velfungerende samfundssystem er ting, vi kan håbe på med en sådan ændring. Det virker voldsomt – men en sund kost er grundliggende for så mange aspekter af livet i dag, at det bestemt ikke er umuligt at håbe på dette og meget mere til ved en så relativt simpel ændring.
Kære regering: Sænk priserne
Derfor en lille bøn herfra, om end det er tvivlsomt, hvor langt den kommer. Vi har alt at vinde og intet andet end nogle skallede momsindtægter at tabe på at fjerne momsen på sunde fødevarer eller på anden vis opfordre folk til at købe økologisk og sundt.
Med oplysningskampagner kan vi komme så og så langt, men når befolkningen alligevel tænker udelukkende med pengepungen, når indkøbsvognen trækkes rundt i Netto alligevel, er kostpyramider og velmenende tips fra stjernekokke glemt og saldoen fra sidste måned i stedet langt vigtigere. Vi vil så gerne være sunde og produktive i Danmark – lad os blive et foregangslund ved at gøre det nemmere og billigere end nogle andre steder at spise sunde varer fremfor den nuværende situation, hvor vi straffes økonomisk for at forsøge at spise ordentligt efter det selvsamme kostråd, vores regering for os har fremlagt.
Det ku’ være så godt.
Kære regering: Vi tænker sundhed med pengepungen,