Søvn er essentiel for mennesker, for at fungere optimalt i hverdagen. Mangel på søvn kan forårsage en masse livsstilsygdomme, og ikke mindst mange søvnforstyrrende nætter.
Der er næsten ikke noget mere irriterende end en partner som hver nat snorker uhæmmet. Det kan være til stor frustration og roden til en masse konflikter. Snorken er ikke nødvendigvis skadeligt for helbredet, eller nødvendigvis til gene for din nattesøvn. Det kan dog i længden være anstrengende, at bliver puffet til og vækket i løbet af natten af din partner.
Årsager til snorken
Der kan være mange årsager til, at du eller din partner snorker. Den klassiske snorkelyd opstår i ganen, når ganen og de andre dele af luftvejene klapper sammen. Tungen falder bagud og vibrerer mod den bløde gane og drøbelen. Årsagen til at svælget aflukker under søvnen, kan være betinget af medfødte forhold i næse, kæber eller svælg.
Størstedelen af de som snorker, snorker i den dybe søvn, hvor alle musklerne slapper af, og når hjernen er ’koblet fra’, hvilket oftest er 3-4 timer inde i nattesøvnen. Der mange variabler, som kan have indflydelse på, hvorvidt du snorker, eller om du snorker meget eller lidt. Hvis du har haft en hård og udmattende dag, vil du opleve at der er større risici for at du snorker mere end ellers. Dette skyldes at musklerne har behov for mere afslapning, hvorfor de slapper mere af under søvnen.
Diagnosticering
Det er ikke umuligt at slippe af snorken, det kan behandles. Der kan være mange grunde til, at du vælger at gøre noget ved problemet, om det er for din egen skyld eller din partner.
Hvis du har en tendens til at snorke meget, bør du overveje at lade dig tjekke ved en læge. Da det i nogle tilfælde kan være tegn på noget sundhedsskadeligt. Søvnapnø er ikke helt farligt, hvilket i nogle tilfælde kan være årsag til snorken. Søvnapnø er en lidelse, som er skyld i, at luftvejene lukkes til under søvnen, som kan være grunden til at du vågner når en apnø opstår i løbet af natten.
Ubehandlet søvnapnø kan være farligt. Diagnosen kan forårsage dagtræthed, diabetes, forhøjet blodtryk samt blodpropper. Der kan i løbet af en nat opstå flere hundrede tilfælde af søvnapnø.
Behandling
Der er mange speciallæger i Danmark, som tilbyder at behandle snorken. Rhinoklinikken.dk tilbyder eksempelvis forskellige metoder, hvorpå snorken kan behandles.
Det er i sjældne tilfælde, at man bliver tilbudt at løse problemet på kirurgisk vis. Der er endnu ikke nok viden om, hvem indgrebet reelt har den ønskede effekt på. Derfor laves der stort set ingen operationer for snorken eller sovnapnø længere.