Børn og farligt legetøj

Det er ikke sjældent at støde på nyheder, som fortæller en sørgelig historie om børn, der på den ene eller anden måde kommer galt afsted med legetøj eller dele heraf.

Som førstegangs forældre har du sikkert læst rigelig med information på nettet og i litteraturen om, alt det du må og ikke må, når det kommer til børn. Informationen kan dog hurtigt blive forældet for forskningen opdager løbende nye ting, som kan modbevise før så ellers velmenende råd. Det kan være en jungle, og du risikere at sidde modløst tilbage med erkendelsen af, at du umuligt kan holde dig opdateret med alt viden, anbefalinger og advarsler. Fortvivl ikke! I denne artikel vil vi komme med et par nemme tips og anbefalinger til, hvad du kan gøre for at være på forkant.

Farligt legetøj

Første regel: køb eller giv ikke legetøj til børn, som de ikke er gamle nok til at lege med! Selvom reglen er nok så simpel, er der talrige eksempler på, at børn leger med legetøj, der ikke egner sig til deres alder og derfor kommer galt afsted. Har du børn på flere alderstrin, så sørg for, at de ældre børns legetøj ikke ligger og flyder, således det kan komme i små børns nysgerrige hænder.

Legetøjsproducenterne er gode til at skrive alderstrin og anbefalinger på legetøjet og deres hjemmesider, eksempelvis som dette, og det gør de ud fra en grundig vurdering af hvert produkt. Du kan derfor følge deres anbefalinger, når du køber legetøj.

Mærkningsordninger som garanti

Legetøj solgt i EU skal leve op til en række fastsatte krav, herunder ekstra skrappe særkrav for legetøj solgt på det danske marked. Ved at købe legetøj med CE mærket kan du bl.a. sikre dig, at du køber legetøj, der er beregnet til leg for den pågældende aldersgruppe, at der ikke er skadelige mængder thalater i plasticlegetøj, at tekstiler ikke er farvet med skadelig farve og at maling og lakering ikke opløses, hvis barnet sutter på trælegetøj.

Tjek dine produkter og legetøj

Sikkerhedsstyrelsen har desuden flere sider, hvor du kan teste tvivlsomt legetøj. Her kan du bl.a. se lister over legetøj, der forbydes. Listen bliver opdateret ugentligt, så den skulle være fyldestgørende og up-to-date.

Brug din sunde fornuft

Et sidste råd er at bruge din sunde fornuft. Har du købt legetøj via udenlandske webshops eller fået legetøj fra udlandet, så se på legetøjet, duft til det, mærk på det og søg efter danske anbefalinger af produktet og vurderinger af brandet fra tidligere kunder. Danmark har ofte en noget skrappere lovgivning end andre lande. Så brug din egen dømmekraft til at vurdere, om legetøjet bør bruges af dit barn.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)