Den simple madplan

Det er altså ikke så svært at spise sundt. De sidste år har mange ment, at det er svært at spise sundt. Men sådan er det altså ikke mere. Flere supermarkeder laver faktisk ugentlige madplaner, som både er sunde, men som også er økonomisk venlige. Maden er varieret, og med en madplan får du også prøvet en masse nye retter af, som du måske ikke vil have lavet uden lidt inspiration.

Personligt holder jeg meget af SuperBrugsens madplan, som er nem og overskuelig. De har delt ugen op i 7 dage med forskellige retter. Du kan forresten selv trække de forskellige retter frem og tilbage. Så hvis Brugsen har lagt champignonsuppen ind om lørdagen, kan du selv flytte retten hen til mandag. Smart, ikke? Og der er mere endnu! Du kan nemlig også udskrive din indkøbsseddel. Det kan du gøre med et enkelt klik. Udover det kan du også sende madplanen via e-mail og udskrive madplanen og opskrifter.

For dig som prøver madplanen første gang, kan det virke lidt uoverskueligt. Men SuperBrugsen har altså også lavet en vejledning, som fortæller, hvordan madplanen fungerer.

I denne uge (uge 23) står disse syv retter klar:

  • Mandag: Bønnesalat med serranoskinke
  • Tirsdag: Champignonsuppe
  • Onsdag: Bagt farsfad med bacon, persille, purløg og grov kartoffelmos
  • Torsdag: Laks drysset med mild paprika, halve ovnstegte kartofler og grønt
  • Fredag: Grillet kyllingesalat med tomat og citron
  • Lørdag: Grillet kalvewienerschnitzel med jordskokker og spinat
  • Søndag: Grillede ribeyesteaks med kryddersmør

Udover at maden er lækker, billig og sund, – så er den faktisk også hurtig at lave. På madplanen står der, hvor lang tid det cirka tager at lave hver ret. Den ret der tager længst tid i denne uge, er mandagens ret: Bønnesalat med serranoskinke (30 minutter).

Madplanen er ideel for dig, som gerne vil leve sundt uden at skulle vende om på alt i dagligdagen. Den er ideel for børnefamilier, som vil give børnene lækker mad samtidig med, at prisen ikke må være tårnhøj, og at det ikke tager hundrede år at lave maden.

Udover madplanen har SuperBrugsen også lavet et utal af videoer med madtips, som kan bruges i dagligdagen. Det er vidt forskellige tips. Lige fra linser, kikærter og bønner til hvordan du jævner en sovs. Alle videoer er meget nyttige, og der bliver beskrevet godt og grundigt, hvordan og hvorledes du skal gøre.

Hvis du ikke er til en madplan, kan du selvfølgelig bare bruge SuperBrugsens opskrifter, som er samlet ind gennem tiden. De har et væld af opskrifter, som står klar til at blive prøvet af. Opskrifterne har igen en tilberedningstid, en sværhedsgrad, og du kan også tilføje opskrifterne til madplanen.

Sidst men ikke mindst vil jeg også fortælle dig om SuperBrugsens nye koncept: SuperNemt. Konceptet går ud på, at du får to nye og simple opskrifter hver uge fra kokken Carsten Kyster. Du får opskrifter, som er lige til at gå til, og som ikke kræver ret mange ingredienser. Med i opskrifterne får du selvfølgelig også en indkøbsliste.

Denne artikel er skrevet i samarbejde med Kasper fra Håndvægten.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 8.5/10 (6 votes cast)
Den simple madplan, 8.5 out of 10 based on 6 ratings

Skriv et svar