Elevationsseng for bedre nattesøvn

En elevationsseng er ikke bare god, hvis du gerne vil sidde og læse i sengen eller se fjernsyn, men den er også ideel til dig, der vil have en bedre nattesøvn. Der er nemlig rigtig mange danskere, som sover dårligt og uroligt, og det særligt gravide, ældre, skadede, eller syge. En elevationsseng kan faktisk hjælpe netop disse grupper af mennesker med at opnå en bedre søvn.

På siden her kan du gå på jagt i et stort udvalg af forskellige elevationssenge, og du kan både finde dobbelt- og enkeltsenge med forskellige grader af fasthed.

Den perfekte seng til gravide og ældre

Når man som kvinde bliver gravid, kan man komme til at døje med en lang række problemer såsom rygsmerter, halsbrand og vand i benene. En elevationsseng er perfekt til at minimere disse gener, hvis du eksempelvis både lider af halsbrand og vand i benene, så kan du både hæve hoved og ben en smule. Når man som gravid senere hen får sit barn, så er elevationssengen også et godt sted, hvor du kan sidde og amme dit barn. Ældre kan på samme måde som gravide døje med rygsmerter og vand i benene, hvor elevationssengen på samme måde kan være behjælpelig. Mange ældre lider desuden af uro i benene, og her kan det hjælpe at hæve benene en smule.

Rygsmerter

Ved rygsmerter og rygskader er det særligt vigtigt, at du vælger en elevationsseng med en forholdsvis hård madras, da det vil hjælpe med at sikre, at din rygsøjle har den rigtige position. Hvis du læser eller ser TV i sengen, forebygger elevationssengen desuden, at der opstår rygsmerter, da sengen kan indstilles, så du sidder godt og rigtigt i forhold til din stilling.

Forkølelse og snorken

Når man er forkølet, kan ens vejrtrækning blive besværet og resultere i snorken, hvilket kan betyde dårlig søvn både for dig selv, men også for din partner, som højest sandsynligt ikke er fan af høje snorkelyde om natten. Med en elevationsseng kan du hæve hovedet en smule, hvilket sikrer en bedre vejrtrækning, når du er forkølet, og hjælper med at mindske snorken.

Mindsker hævelse ved skader

Hævelser som følge af brækkede eller forstuvede legemsdele kan være noget af en belasting, når man skal sove om aftenen. For at fjerne hævelse skal man holde den beskadigede kropsdel opad, men det kan være en kamp at få stablet nok puder til, at det kan lade sig gøre i en almindelig sofa eller seng. En elevationsseng egner sig derfor også perfekt til at hjælpe med at mindske hævelser, da du nemt kan hæve og sænke sengen, så den passer til den skade, du prøver at udbedre.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)