Laks er super mad

En sund dag

Har du brug for inspiration til, hvordan du kan opretholde en sund livsstil, når du samtidig skal gå på job eller i skole? Så bliv inspireret af, hvordan jeg får puttet motion og sund mad ind i min dagligdag.Laks er super mad

Jeg arbejder som selvstændig erhvervsdrivende, hvor jeg udvikler websites. Mit seneste projekt handler er en side, der giver folk mulighed for at bestille catering i København, så jeg arbejder typisk på kontoret fra 9-16 hver dag, men der er meget skiftende arbejdstider. Eksempelvis havde jeg i forrige uge meget travlt, så der blev givet ekstra gas til langt ud på et par aftener. De dage, hvor der er ekstra travlt, og det er der i alles liv, er det også vigtigt at tænke ‘jeg er kun et menneske – jeg behøver ikke tage i FitnessWorld her klokken 21′. Det er der ikke mange, der kan holde til i længden.

Derimod skal du forsøge at putte dine træningstimer ind i de dage, hvor du ved, at du har ekstra tid. Måske møder du senere tirsdag på universitetet eller du har ekstra tid onsdag aften til at løbe en tur? Forsøg altid at motionere hver dag, men hvis det simpelthen ikke kan lade sig gøre, så brug min model og læg dig fast på nogle dage om ugen. Det er ligesom, når man dyrker fodbold nede i klubben 2 gange om ugen – der er en fast tid og så gælder det bare om at møde op.

Spis god mad hver dag

Når det kommer til din kost, vil jeg altid anbefale, at du laver en madpakke hjemmefra. For det første er det meget nemmere at undgå diverse cafeer og kantiners fristelser, når du har mad med hjemmefra. Derudover vil du også spare mange penge ved ikke at bestille mad udefra hver dag.

Forsøg at lave en spændende madpakke, hvor du både får masser af proteiner og grønsager. Jeg ved udmærket, at det kan være svært at motivere sig selv hver morgen, men prøv at handle lidt godt og forskelligt ind fra dag til dag. På den måde kan du lave en anderledes og mere spændende madpakke hver dag.

En god madpakke for mig består af en lækker sandwich (groft brød) med kylling, en lille grønsagspose med f.eks. rød peber, gulerødder og nødder samt et par skiver rugbrød med tunsalat. Forsøg altid at undgå hvidt brød i din mad – det hverken mætter eller gør noget godt for din krop.

 

 

 

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)
En sund dag, 10.0 out of 10 based on 1 rating

Skriv et svar