Skal du være bange, når du bruger din kuglepen? Skal du løbe væk, når du bliver bedt om at udskifte blækpatronen? Og er soltatoveringen på skulderen faktisk en rigtigt dårlig idé?

Blæk kan være farligt. Det kan vi meget passende indlede med at slå fast. Dette skyldes især en bakterie, der har fået det engelske navn Mycobacteria. Denne bakterie følger med blæk, hvis tatovøren fx ikke har styr på sine remedier, ikke er dygtig til at desinficere sine værktøjer og så kommer til at bruge det på dig. Bakterien er ikke endelig på nogen måde, men røde knopper, irriteret hud og afskalning kan medfølge.Og det kan også være slemt nok i sig selv.

Blæk brugt i fx printerpatroner indeholder flere forskellige stoffer, der isoleret set er skadelige for mennesker. Eksempler på dette er fx ethylbenzen, xelen og styren. Bag de sjove navne gemmer sig kemiske stoffer, du ikke bør indtage. Men tager du et stykke papir lige fra printeren umiddelbart efter udprintning, kan du både få det ind gennem fingrene og indånde stofferne. Dette kan faktisk være skadeligt, hvis du bruger tilpas lang tid ved printeren. Løsningen på denne problemstilling er dog ligetil: Køber du blækpatroner baseret på fødevarer såsom soja får du ikke de samme skadelige stoffer. Dine blækpatroner vil i givet fald koste en smule mere, men det vil ikke være noget, du bliver syg af – og helbredet er altid meget farligt at forsøge at spare på.

Allergi ved blæk

Det største problem ved blæk af utvivlsomt den allergi, det kan medføre. Dette opdages i ærgerlige tilfælde først efter, at man fx har fået en tatovering. Hæver området omkring tatoveringen op, får man røde knopper, bliver huden irriteret eller kan man på anden måde mærke, at kroppen ikke har taget vel imod dette nye input, tyder det på allergi. I dette tilfælde står man med en rigtigt ærgerlig sag. Mulighederne er reelt set 3:

• Få fjernet tatoveringen igen. Dette sker typisk med en laserbehandling og koster en del tusinde kroner. Huden har ej heller godt af det. En tatovering med blæk er på mange måder en ganske permanent beslutning.
• Få behandlet allergien. Kan det bestemmes præcis hvilket stof, der har medført allergien, er det muligt med allergibehandling og eventuelt piller at holde denne i skak.
• Forsøge at leve med det. Denne løsning er ganske ærgerlig og kan ikke anbefales.

Det er muligt før man får en tatovering at få undersøgt, om man har allergi overfor forskellige stoffer. Dette gøres ofte ved hjælp af et meget stort “klistermærke” med forskellige felter, der placeres på ryggen. Efter et par dage tages det af. Har huden reageret på et eller flere af felterne, hvor forskellige stoffer har været i kontakt med huden, er det meget nemt at se, at der her er tale om en potentiel allergisk reaktion.

Vær ikke bange for din kuglepen

Blæk i små mængder er ikke noget at være bange form, med mindre, du har en ganske exceptionel allergi – og så ville du allerede vide det nu. En kuglepen indeholder også blæk, men dette kommer ikke i direkte kontakt med din hud, med mindre, du har gang i en krig med en kollega eller lignende. Derfor vil det ej heller være skadeligt for dig.

Herunder får du et par links til andre og interessante undersøgelser om, hvad blæk (herunder fra blækpatroner og tatoveringer) har at sige for din sundhed:

http://www.fda.gov/ForConsumers/ConsumerUpdates/ucm316357.htm

http://www.huffingtonpost.com/glenn-d-braunstein-md/tattoos-inks-health-concerns_b_1067514.html

http://www.ehow.com/list_6760903_health-hazards-ink.html

Som konklusion – vær ikke bange. Men husk lige at få undersøgt dine allergiske tendenser, inden du vælger at få en tatovering, da det ellers kan gå ganske grueligt galt!