Helseblog: Sådan tjener du penge på at skrive om sundhed

Sundhedsbølgen i Danmark har ikke nået toppen endnu.

Vi bruger mange timer i fitnesscenteret, bruger mange penge på proteinpulver og udstyr og læser om træning i vores fritid.

Hvis du i forvejen bruger meget tid på at sætte dig ind i din træning, bør du overveje faktisk også at tjene penge på din tid.

Det kan lade sig gøre ved at lave en blog om din træning.

Med tiden opnår du besøgende på siden, der følger med i dine fremskridt og læser dine guides. Det er en målgruppe, mange virksomheder er villige til at betale penge for at komme i kontakt med.

Lad os se lidt nærmere på muligheden for at kapitalisere på den tid, du allerede bruger nu:

Dediker et år til bloggen

Når du først starter, skal du være opmærksom på, at en blog ikke er et ”hurtigt ind, hurtigt ud”-projekt.

Det tager lang tid at opbygge en følgerskare.

Realistisk bør du dedikere minimum et år til at opbygge din blog.

Denne tid skal bruges til at skrive indlæg, lære andre bloggere at kende og markedsføre din blog.

Det vigtigste i praksis er dine indlæg. Du skal nok få læsere ind på din side – hele markedsføringsdelen kan du kickstarte ved bare at linke til din blog fra din Facebook-side.

Men hvis folk ikke kan bruge det, du skriver på bloggen, så udvikler bloggen sig aldrig derfra.

Med et år dedikeret til bloggen og minimum et par timer til hvert blogindlæg, har du en tidsramme lang nok til, at du bør have opbygget en vis følgerskare. Dine følgere vil vende tilbage til din træningsblog af sig selv, fordi at de synes godt om indholdet og de vil dele det med deres venner. Internettet har gjort det muligt at opnå stjernestatus blandt en lille følgerskare uden at bruge penge på markedsføring – men bare ved at levere værdi i form af dit indhold.

Dine omkostninger begrænser sig herudover til et par hundrede kroner om året til et domæne og et webhotel. Følg linket for at se en oversigt over mulige webhoteludbydere.

Konkurrencer, sponsorerede indlæg og direkte salg

Efter et år har du opbygget en vis følgerskare. Du har nu en målgruppe, virksomheder er villige til at betale penge for.

Du kan sælge denne opmærksomhed på en af flere måder:

  • Du kan afholde konkurrencer. Præmien er sponsoreret af en virksomhed, der også betaler for selve afholdelse af konkurrencen og eventuelt et beløb per deltager, der tilmelder sig webshoppens nyhedsbrev.
  • Du kan sælge sponsorerede indlæg. Det er artikler på din blog med links og / eller omtale af et produkt eller en virksomhed. Jo større en følgerskare du har, jo mere kan du også få for et sponsoreret indlæg på din blog.
  • Du kan sælge opmærksomhed i dit nyhedsbrev.
  • Du kan sælge opslag på din Facebook-side.

Med tiden får du en lang række muligheder for at nå dine følgere. Virksomheder er interesserede i at betale for adgang til hver og en af dem.

Brug Facebook-grupper

Når du først går i gang med at blogge om din træning og sundhed, så brug Facebook. Udover at have en Facebook-side, hvor dine følgere kan ”Synes godt om”, bør du deltage i grupper for bloggere og fitnessinteresserede.

Det vinder du flere ting ved:

  • Du lærer andre at kende, der kan blive venner
  • Andre kan motivere dig til at fortsætte
  • Og du kan lære mennesker at kende, der ultimativt kan lede dig til flere aftaler med virksomheder

Mit bedste tip: Dediker dig til at skrive ét godt indlæg om ugen. Over et år har du skrevet over 50 stærke indlæg, der hver og især tiltrækker nye besøgende, der med tiden bliver faste læsere og en mulighed for, at du kan tjene penge på din interesse. Lad hobbyen blive til et arbejde. Skriv dit første indlæg allerede i dag.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)