Du er udenfor i 5 minutter og wupti – så er du blevet forkølet. Men hvorfor er det egentligt, at vi bliver forkølede, og hvad har vi af muligheder, hvis vi gerne vil gøre noget ved det?
Faktisk bliver vi ikke forkølede ved at være ude i kulden. At leve et koldt sted, som fx Alaska, betyder ikke, at man er mere forkølet end så mange andre. Dette er en meget sejlivet misforståelse. At du befinder dig ude i koldt vejr betyder ikke, at du bliver mere forkølet – ikke, hvis du er klædt ordentligt på, i hvert fald. Fryser du er du også mere modtagelig i forhold til bakterier, men kulden i sig selv gør dig ikke forkølet.
Altså kan du gøre meget for at undgå forkølelse ved blot at klæde dig rigtigt godt på. Tag en god og vindafvisende jakke på (fx softshell jakker), et par gode vintersokker, eventuelt lidt skiundertøj, og så er du godt på vej.
Mange teorier går på, at vi mennesker holder sammen i varme rum og generelt kommer tættere på hinanden, når det bliver koldt, og at det rent faktisk er grunden til, at vi bliver forkølede i stedet. At blive forkølet skyldes en virus som så mange andre dårligdomme, og denne virus kan kun spredes, når mennesker befinder sig tæt på hinanden. Vi kommer tættere på hinanden fordi at det er koldt og derfor bliver vi mere forkølede – ikke alene fordi det er koldt.
Sådan slipper du af med din forkølelse igen
At slippe af med din forkølelse igen er ikke særlig svært for de fleste. Din krop skal restituere.
Undgå at dyrke særlig megen sport, spis god mad og sørg for at få alle 8 timers søvn – så kan du være sikker på, at du slipper af med din forkølelse nærmest lige så hurtigt, som du har fået den. At slippe af med en forkølelse er lidt det samme som at slippe af med influenza og så mange andre små-sygdomme – du skal blot behandle din krop ordentligt og så kan du være sikker på, at den forsvinder hurtigt.
Du kan se en video på engelsk herunder om hvorfor vi egentligt bliver forkølede til at starte med. Videoen er animeret og forklarer det ret godt:
http://youtu.be/2wfzCQuaqUw
Har du andre tips til at slippe af med forkølelsen? Smid dem i en kommentar herunder!
Hvorfor bliver jeg forkølet?,