Nu er det tid til at komme ud på cyklen

Sneen er ved at være væk fra de danske veje – og det betyder, at det igen er muligt at komme ud på cyklen.

Det har jeg personligt glædet mig meget til. Jeg har cyklet til og fra arbejde også i vinteren, men det har mere været et spørgsmål om nød og ikke så meget om lyst.

Det sker alt sammen på min mountainbike:

mountainbike i københavn

Men nu er det endeligt ved at være tid til at komme ud på cyklen igen.

Husk lige lygter, bagskærm og så videre

Inden du begiver dig ud på cyklen igen er der lige et par ting, du skal huske.

Først og fremmest er der dine cykellygter. Du får i dag en bøde på 750 kroner, hvis politiet fanger dig uden lygter – eller med for svage lygter – under lygtetændingstiden. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt der er lygtetændingstid eller ej, er der sandsynligvis.

Du bør også sætte en bagskærm på din cykel. Det er ikke et krav, men det er dårlig stil over for alle de andre cyklister, der også skal være plads til på cykelstierne, hvis ikke du lige har en bagskærm på cyklen.

En cykelhjelm skal der også til. Du kan, hvis du ikke har en cykelhjelm, udmærket bruge en skihjelm. Jeg står personligt på snowboard i løbet af vintertiden, og til det formål har jeg købt en rigtigt fin skihjelm – det er også den jeg bruger, når jeg kører på cykel. Den er semi-tung, men den virker efter formålet, skulle jeg falde en dag på cyklen.

Skiftetøj med på arbejde

At du kommer til at svede, når du bevæger dig op på cyklen, er ikke nogen stor udfordring. Tag noget skiftetøj med og klæd om, når først du kommer op på arbejdet.

Du skal bare have en mindre rygsæk på – og så er du ude over den problemstilling.

En mountainbike til byerne

ung kvinde med cykelhjelm

Et sidste godt råd skal være, at du vælger en mountainbike, når du skal ud at cykle i byerne. Jeg cykler som nævnt i København, og her nyder jeg godt af at have en mountainbike, der kan tage stødet op og ned af diverse kantsten.

Du bremser og kører op og ned af alt muligt alt for meget til, at det kan betale sig med hverken en racercykel eller det, de kalder en ”citybike”. Køb en mountainbike. Det kommer du ikke til at fortryde.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)

Skriv et svar