Peanutbutter kan sagtens hænge sammen med en sund diæt, selvom der faktisk er en smule mættet fedt i. Og hvordan hænger det så sammen?
Vi starter med at indrømme det: i peanutbutter finder du ganske rigtigt en mindre mængde af mættet fedtsyre, men 80 % af fedtet i peanutbutter består nu stadigt af umættede fedtsyrer – de sunde af slagsen, hvis du har glemt forskellen. Det er ikke engang det eneste positive ved peanutbutter, der meget nemt kan indgå som en væsentlig del af en sund diæt anno 2012.
Peanutbutter (jordnøddesmær) indeholder også en pæn mængde af fibre, vitaminer (vitamin E især) og mineraler, inklusive potassium, hvilket er med til at sparke smørret ind på enhver sund diæts liste. Du får tilmed vitaminer, der er svære at skaffe andre steder, og mineralet potassium, der ellers normalt skal indtages ved hjælp af kosttilskud (proteinpulver er et eksempel på et kostilskud). Usaltede peanuts især har en fantastisk potassium-sodium ratio, og selv saltede peanuts opretholder en positiv ratio i forhold til dette.
Rugbrød eller hjemmelavede proteinbarer med peanutbutter
Og hvor skal man så bruge det smarte peanutbutter? Du kan vælge eksempelvis at smøre det på dit rugbrød, hvis du da ikke er i gang med at cutte og derfor ikke spiser rugbrød. Hvis du ikke er vild med smagen af jordnød på røgbrød, kan du skabe dine egne hjemmelavede proteinbarer med blandt andet proteinpulver, havegryn, peanutbutter og smeltet chokolade. Dette er ikke alene sundt, men det er også lækkert og langt billigere end at købe tilsvarende proteinbarer i butikker.
Det er alment kendt, at det at spise nødder kan være med til ikke alene at forhindre Alzheimers (lig grøn te), men også hjerteproblemer og en lang række andre sygdomme. Ikke alle er dog vilde med dagligt at nedsvælge et halvt kilo mandler, men peanutbutter tæller naturligvis også for dit daglige tilskud af nødder.
Peanutbutter indeholder mange kalorier
Ikke alt er dog fantastisk ved peanutbutter; spisen indeholder rigtigt mange kalorier, og du skal derfor sørge for at spise det med måde. Det nytter ikke at spise peanutbutter til morgenmad, middagsmad og aftensmad, men en løsning imellem er en god idé. Jeg sværger personligt til den tidligere nævnte løsning med at skabe hjemmelavede proteinbarer indeholdende 3 spiseskefulde peanutbutter for et læs barer vejende cirka 750g.
Dog er det næppe peanutbutter, der i sidste ende gør dig overvægtig; peanutbutter fylder rigtigt meget i maven og dræber enhver appetit på ingen tid. Derfor eksperimenterer nogle mennesker sågar med at spise meget peanutbutter med henblik på at nedsætte deres appetit for senere, da de derved undgår at spise for meget af visse andre ting. Gennemtænkt og smart? Måske, hvis det virker for dem. Sundhed er på mange planer en individuel sag.
Med andre ord: hvis du endeligt skal snacke, kan du lige så godt gøre det i peanutbutter.
Masser af protein
Nødder, især mandler, indeholder som en tommelfingerregel slet ikke uvæsentlige mængder af protein. Det gælder også for peanutbytter, hvoraf cirka 24 % af vægten består af det muskelopbyggende protein. Du får ikke dine daglige 100g protein ad denne vej, men det hjælper alt sammen på vej mod den rette diæt.
Alt i alt er peanutbutter en glimrende ting at have stående i køleskabet eller et almindeligt skab, og det koster ikke mere end omkring 20kr for et halvt kilos penge i Netto, hvor jeg plejer at købe mit. Du kan bruge det til uendeligt mange ting, og det skader ikke din vægt
Peanutbutter og sundhed,