Mange danske idrætsudøvere på både højt og lavt plan benytter sig af de såkaldte “proteinbarer”, hvilket egentligt er chokoladebarer tilført et godt skud protein. Men er de en god idé?
Baggrunden for at spise de smarte proteinbarer er, at de indeholder et godt skud kulhydrater (chokolade og sukker), sundt fedt (chokolade) og protein (proteinpulver, typisk). Derved er der faktisk ofte i en proteinbar alt, du har brug for efter en hård træning nede i fitnesscenteret, da kroppen lige efter en træning er særlig modtagelig overfor protein og kulhydrater til genopbyggelse af musklerne.
Ikke den bedste, men hurtigste løsning
Lad os så fast med det samme: proteinbarer er ikke den bedste idé i forhold til genopbygning af musklerne efter træning. Ægte protein fra for eksempel kylling eller kalkun umiddelbart efter træning sammen med en banan vil være en bedre og mere holdbar løsning, men det er ikke alle, der har hverken evnerne eller især tålmodigheden til at lave så store mængder kylling og kalkun, at dette kan svare sig.
Derfor er proteinbarer også blevet populære. Vi snakker her om en mellemløsning, da proteinbarer virker efter formålet, men naturligvis ikke er helt optimale: de indeholder lidt mere energi og lidt mere fedt, end de egentligt burde gøre. Proteinbarer er ikke den optimale løsning.
Hvad proteinbarer til gengæld er, er langt bedre end intet at spise efter træning! Det er meget vigtigt at give musklerne noget at arbejde med, og til det formål kan du med god samvittighed spise en proteinbar.
Proteinbar som mellemmåltid
Også på andre tider end lige umiddelbart efter træning kan proteinbarer med fordel benyttes. Med et godt skud protein og kulhydrater egner en proteinbar sig udmærket som et mellemmåltid mellem eksempelvis middagsmad og aftensmad, hvis du har svært ved at holde dig kørende i mange timer ad gange. Der er også nogle der spekulerer i hele tiden at give kroppen noget at spise med henblik på at holde gang i forbrændingen.
Pas dog på med at starte dagen med en proteinbar, hvilket enkelte personer også har en dårlig vane med. Der er ret meget energi i selv en enkelt proteinbar, og til morgenmaden har du ikke brugt for særlig megen energi, da denne hurtigt bliver opbevaret i dine fedtsække i stedet for at blive brugt. Du har nærmere brug for mere protein alene.
Desuden siger det sig selv, at flere proteinbarer på en gang er en meget dårlig idé, med mindre, at du er i gang med at bulke meget voldsomt. Bare et par proteinbarer om dagen er nok til at sende de fleste personer i et godt kalorieoverskud, og hvis du forsøger at bibeholde din nuværende vægt eller endda at tabe dig, er dette ikke just ønskværdigt.
Lav dine egne proteinbarer
Mit største problem med proteinbarer er, at de faktisk er ret dyre. De bedste af slagsen koster 12-15kr stykket selv hvis du køber ind i meget stort antal, og så bliver det alligevel til en pæn udgift, hvis du spiser en eller to om dagen, som jeg meget nemt kan komme til fra tid til anden.
Derfor kan du med fordel lave dine helt egne proteinbarer i stedet for!
Hvad du skal bruge for at lave hjemmelavede proteinbarer:
- 4 scoops proteinpulver
- 4 scoops havregryn
- 2-3 DL mælk
- 100 gram smeltet mørk chokolade
- Evt. en smule honning
- Hørfrø (undervurderet fødevare, fyldt med sunde fedtsyrer og protein)
- Hakkede mandler eller andre nødder ad libitum
Bland de tørre og de våde varer sammen hver for sig og mix til en ret fast masse viser sig. Put denne i et fad, skær den ud eller hvad du har lyst til, og giv den et par timer i køleskabet. Så er dine hjemmelavede proteinbarer klar til kamp, og du slipper for at bruge ovnen overhovedet. Prisen er cirka en tredjedel af fabrikskøbte proteinbarer, de indeholder stort set det samme – men her har du mulighed for selv at skære hele processen og undgå ting, du f.eks. er allergisk overfor. Så er du sikker på, at kvaliteten er i orden!
Du kan på denne måde også eksperimentere med bær, rosiner og forskellige smagsvarianter i forhold til dit proteinpulver. Der er ikke mange begræsninger!
Husk, at du kan købe proteinpulver og proteinbarer hos Bodylabs, hvis du ikke gider selv at lave dem og har lidt ekstra penge! 🙂
Protienbarer,
Hvor meget er et scoop i gram?
På forhånd tak