Med ritalin er det muligt at koncentrere sig i langt længere tid ad gangen, og stoffet både bruges og misbruges derfor også af et væld af både studerende, forskere og mange andre.
Du skal aflevere en rapport om få dage, men har problemer med at få den skrevet; eksamen lurer rundt om hjørnet, men lovenes paragraffer lige giraffer og koncentration er en by i Rusland – alle studerende har været der før. Hvor det bedste middel i dag er masser af kaffe har et nyt middel meldt sig på banen som måden at booste sig selv til en bedre indlæringsevne og karakter. Navnet er ritalin.
Ritalin, methylphenidate, er et stof ordineret til ADHD (DAMP, på dansk) patienter over hele kloden, og også i Danmark, hvor forbruget er steget med 700 % fra 1996 til 2007. Stoffet hjælper børn med opmærksomhedsproblemer med at koncentere sig i skolen, men faktisk skal man ikke have svært ved at lære i forvejen for at drage nytte af ritalin; omkring 75 % af alle vil opleve en stærkt forbedret indlæringskurve og koncentrationsevne med ritalin i blodet.
Studerende bruger ritalin
I USA og England bruger studerende og forskere i stor grad ritalin for at øge deres resultater og få bedre resultater til eksamen. Op i mod 25 % ifølge visse undersøgelser benytter sig på de lange og stressprægede videregående uddannelser af ritalin.
Dette grundes af, at indtagelse af ritalin så at sige booster hjernen og indlæringseffektiviteten. Brugere af ritalin fortæller, hvordan de pludseligt er i stand til at koncentrere sig i mange timer i træk, kan tage all-nighters med opgaver, får bedre karakterer til eksamener, kan huske deres pensum og lignende goder.
Ritalin er faktisk en videreudvikling af amfetamin, men har dog ikke meget at gøre efterhånden med det oprindelige stof. Ritalinet virker ved at øge mængden af visse signalstoffer i hjernen, herunder belønningsstoffet dopamin og findes også under navne som adderall og modafinil. Stoffet benyttes ikke alene af ADHD-patienter og studerende, men også eksempelvis af amerikanske jagerpiloter, der skal holde en suveræn koncentration over en lang periode af tid.
Ritalin koster cirka 150kr for 30 piller ved almindelig recept og omkring det dobbelte, hvis man vil forsøge at købe dem illegalt. Dette er for tabletter med 10mg ritalin, men det er også muligt til langt højere priser at finde tabletter med 20, 30 og sågar 40gram ritalin.
Ritalin er ulovligt i Danmark
Grundet de store forbedringer på ens koncentrationsevne benytter mange studerende især i USA, men også i Danmark stofferne. Dette sker dog med en vis fare, da det er ulovligt at besidde eller indtage ritalin – der formelt set stadig er en form for meget, meget mild amfetamin – i Danmark, hvis man ikke har en recept til medicinen. Overtrædelse behandles som et brud på loven om euforiserende stoffer, hvilket straffes med en bøde eller fængsel i op til 2 år med det første som det sandsynlige scenarie.
Dette forhindrer dog langt fra de studerende, der er villige til at tage en risiko for at yde ekstra, fra at skaffe medicinen. Enten ved at snyde sig til en ADH-diagnose, ved at købe stoffet illegalt på det sorte marked, ved at lave visse aftaler med allerede eksisterende ADHD-patienter eller lignende. Sikkert er det, at hvis man virkeligt ønsker at skaffe ritalin i dagens Danmark, kan det sagtens lade sig gøre som med de fleste andre ting.
Bivirkninger ved ritalin
Man bliver hurtigt klogere, og klogere hurtigt med ritalin som almindelig studerende og kan derved snipe en højere karakter til enhver eksamen ved hjælp af ritalin. Det er synspunktet fra de mange danske og amerikanske brugere, men er der ingen bivirkninger?
Som med alting er der visse bivirkninger. Hovedpine og søvnbesvær er slet ikke ukendte ord i forhold til brugen af ritalin, og derudover medfører det i sjældnere tilfælde også skidt mave, angst og lignende. Også afhængighed, manglende appetit, kvalme og paranoia er set i meget sjældne tilfælde med ritalin.
Denne bunke af uheldige sidevirkninger kan virke voldsomme, men det er værd at tage med, at 90-95 % af alle brugere absolut ingen problemer har, og vi er langt nede under en procent for de mere seriøse problemer. Disse opdages tilmed meget tidligt i ens proces med ritalin, hvorved det aldrig når at blive et problem. At ritalin har så sjældne og relativt milde sideeffekter har da også været med til at udbrede stoffet yderligere.
..men er det snyd?
Når ritalin giver en bonus til visse studerende, snyder disse studerende så de andre, der med kaffe og lommelygter forsøger at lære pensum? Snyder de i det hele taget ved at omgå medicinalsystemet og fortjener de næsten at prøve bivirkningerne af på egen krop?
Svaret til dette spørgsmål afhænger meget af personen, man spørger. Debatten har været oppe adskillige gange i mange lande – mens den generelle holdning i førnævnte USA er langt mere positiv end den i Skandinavien og Danmark er lang fra alle negativt indstillede på emnet.
Et væsentligt problem ved i så fald at legalisere ritalin og gøre det offentligt tilgængeligt er dog, at alle ville være nødt til at tage det for ikke at ryge bagud. I stedet for at få fik en ikke uvæsentlig fordel ved at tage stofferne, ville få ryge bagud ved ikke at gøre det. En sådan problemstilling er svær at komme udenom.
Indtil da er det værd som studerende at overveje, hvorvidt bivirkningerne ved ikke at tage stoffet er større end de ved rent faktisk at tage det.. Er ritalin fremtidens kosttilskud?
Ritalin,