Sov 2 timer i døgnet og funger 110 %

Med blot 2 timers søvn per dag kan du føle dig fuldt udhvilet og klare alle dagens strabadser. Forestil dig, hvor meget ekstra du kan nå ved blot 2 timers søvn om dagen i stedet for 6-10 af slagsen..

Det kan lade sig gøre. At sove 2 timer om dagen og alligevel være så restitueret, som havde du sovet otte. Nøglen til hele konceptet ligger i den såkaldte REM-søvn, hvilket vi meget hurtigt kommer tilbage til. Et par andre nøgleord, du lige så godt kan lære, er monofasisk og polyfasisk søvn. Der er nemlig meget, meget stor forskel på de to, og hvad de betyder for din døgnrytme!

Opdatering: 

Polyfasisk søvn er ikke et nyt fænomen. Helt tilbage i 1490 sov Leonardo Da Vinci 15 min. hver 2. time, og fik opkaldt denne type søvn efter sig. Gennem historien har vores søvnmønstre og måden, vi opfatter søvnen på, ændret sig meget. Vi kan bruge denne viden til at genoverveje det monofasiske søvnmønster, der dominerer nutidens søvnkultur og se nærmere på fordelene ved opdelt søvn og udnyttelse af REM-søvnen. 

Hvis du vil vide mere om søvnens udvikling gennem historien, den videnskabelige tidslinje, søvnmønstre og sengens rejse, kan du se meget mere i denne infografik. Link: http://www.seng.nu/soevnenshistorie/

REM-søvnen rykker

Ved at brække din søvn op i små dele spredt ud over dagen, kan du opnå den samme mængde af REM-søvn (Rapid Eye Movement), som havde du sovet 8 timer i streg om natten. Og der er mange gode grunde til at søge efter REM-søvn:

Des mere REM-søvn, du får, des mere af det, du har lært, de sidste 24 timer, bliver rent faktisk siddende. Des mere REM-søvn, du får, des mere ’afslappende’ og effektiv søvn får du.
Des mere REM-søvn, du får, des lavere bliver din gennemsnitspuls og temperatur, når du vågner, hvilket i den grad også er ønskeligt.

I det hele taget kan du passende kategorisere REM-søvnen som den søvn, du rent faktisk har brug for. Desværre består vores søvn ikke af mere end 20-25 % REM-søvn, som det er lige nu, men det er der selvfølgeligt råd for!

Polyfasisk søvn vs. Monofasisk søvn

De fleste af os sover en monofasisk søvn på nuværende tidspunkt. Her sover vi omkring 8 timer om natten, og ud fra dette får vi 1-2 timers REM-søvn. Det er ikke videre effektivt. Men med polyfasisk (polyphasic) søvn, er det muligt at sove 2 timer i døgnet og alligevel opnå den samme mængde af REM-søvn. Alternativet er, som det sker lige nu, at spilde 5 timer af natten til en underlig tilstand af ikke-tilstedeværelse. De 5 timer kan bruges bedre.

Fra en ekstrem til en anden: Ved at tage 6 meget præcist koordinerede naps i løbet af dagen, behøver du ikke at sove mere. Med disse naps får du nemlig al den REM-søvn, du har brug for, og kroppen skal nok blive restitueret af sig selv. Lige pludseligt har du, hvis du følger denne metode, 6 timer mere i døgnet, der kan bruges på fornuftige ting som arbejde, studier eller egne hobbyprojekter!

monofasisk og polyfasisk søvn forklaret
De blå i skemaerne herover er søvn, mens det røde er den tid, du er vågen. Med polyfasisk søvn er din søvn spredt ud over 6 små lure i løbet af dagen i modsætning til én kæmpestor med normal, monofasisk søvn.

Der er dog en fælde ved hele denne metode: Des flere naps (lure, men naps lyder bedre), du tager i løbet af dagen, des mere præcis er du nødt til at være med dem. Lever du efter 6×20-minutters naps og ingen spildtid om natten, må du ikke misse dine naps med mere end en halv times tid, før det begynder at gå galt, og du ødelægger din døgnrytme. Ødelægger du din døgnrytme, kan du hurtigt føle dig træt i flere dage ad gangen, hvilket naturligvis ikke er ønskeligt.

Den gyldne middelvej for søvn

Der er både problemer med den monofasiske søvn, hvor du spilder 4-5 timer om natten på ingenting hver nat, men der er såsandeligt også udfordringer med metoden før nævnt, hvor en halv times afvigelse fra dine naps kan medføre dagevis af træthed.

Derfor kan du vælge at kombinere de to metoder til en søvnrytme, der virker for dig. Tager du for eksempel en enkelt lur hver dag, der med fordel kan placeres lidt efter middagsmaden, kan du skære 2 timer af din nattesøvn og alligevel føle dig 100 % udhvilet og klar til dagens udfordringer. Du kan også tage 2 naps om dagen og skære yderligere 2 timer af din søvn og så videre – det er bare vigtigt, at du hver dag er i stand til at tage disse naps, da du er bedre stillet uden metoden, hvis den lige pludseligt glipper tre dage i træk grundet eksempelvis overarbejde.

Zombie i et par uger

Bestemmer du dig for at blive 300 % mere produktiv ved at droppe 4-5 timers unødvendig søvn om dagen, må du forberede dig på en vis ”indledende fase”. I denne kan du meget vel føle dig som en zombie i de første 2-3 uger af dit polyfasiske søvnprojekt, men det er det hele værd.

Når først de indledende uger er overstået, vil du have mere energi end nogensinde før! Du behøver ikke at vækkeur for at vågne, du er klar i hovedet hele dagen og du har 22 timer i døgnet at gøre godt med. Det er næsten ikke det, du ikke kan nå med 22 timer i døgnet – der er næsten ubegrænsede goder at hente ved at eksperimentere med REM-søvn og polyfasisk søvn i modsætning til den monofasiske søvn, vi ellers alle er så glade for.

Du må, for guds skyld, heller ikke sove over dig, benytter du metoden. Dette ødelægger igen din døgnrytme og får dig til at føle dig træt i et døgn til halvandet døgn. Det kan lyde ironisk, at du ved at sove mere kan føle dig træt, men har du nogensinde sovet 15 timer og haft lyst til en lur, da du vågnede, ved du, hvad vi snakker om. Og det har alle, der har sovet 15 timer.

Matt Mullenweg var en af de mennesker, der skrev det meste af koden til open-source bloggingsoftwaren WordPress, som blandt andet Simpelsundhed.dk også er bygget i. Matt Mullenweg brugte den polyfasiske metode i al sin pragt med 6 lure om dagen og ingen decideret nattesøvn og betegner det som den mest produktive periode i hans liv – han var fortsat, hvis ikke han havde fået en kæreste, da det – med hans egne ord – er rart at kunne tilbringe en hel nat med en person.

Føler du, at der ikke er timer nok i døgnet? At du er stresset? Eller at du gerne vil have 5-6 ekstra timer at gøre godt med i døgnet? I så fald kan du med fordel benytte dig af den polyfasiske søvn til at udnytte døgnet mest muligt. Vi kan godt kalde hele metoden for et brain hack – men hvilket brain hack!

Sov 2 timer i døgnet og føl dig 100 % udhvilet. Det er ikke en drøm. Det er realiteten, hvis du kan klare de første indledende uger!

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 6.3/10 (11 votes cast)
Sov 2 timer i døgnet og funger 110 %, 6.3 out of 10 based on 11 ratings

3 tanker om “Sov 2 timer i døgnet og funger 110 %

  1. Det er en rigtig fin artikel omkring søvn. Det kunne være fantastisk at have 22 timer på et døgn. Har du nogle gode links til hjemmesider / videnskabelige artikler der beskriver mere om dette? Jeg er nemlig ved at skrive en større teoretisk opgave om evolutionen af søvn i pattedyr, så det kunne være fint med noget perspektivering til polyfasisk søvn.

    Umiddelbart tænker jeg at der er flere problemer ved at dele en søvn op og øge mængden af REM-søvn i forhold til NREM-sævn. F.eks. er NREM søvn i mennesker involveret i flere vitale funktioner i central nerve systemet, er med til at øge immun forsvarets virkning m.m. Så derfor synes jeg det virker vildt hvis vi mennesker kan fjerne størstedelen af vores NREM søvn uden at det får store bivirkninger.

  2. Rigtigt spændende indlæg Timm!
    Det ryger på min facebook en af dagene..

    Er vi enige om at denne metode ikke kan bruges hvis man fx. har 8-16 job? Hvis ikke, hvornår skal man så tage sine naps? For chefen bliver nok ikke så glad hvis man tager 20 min i arbejdstiden 🙂

Skriv et svar