Warning: Creating default object from empty value in /var/www/halfdan-timm.dk/public_html/simpelsundhed.dk/wp-content/themes/canvas/functions/admin-hooks.php on line 160

Sundhedsbrillerne: Hash vs. Alkohol

I Danmark er vi rigtigt glade for alkohol og vi knytter et væld af sociale aktiviteter og ritualer til det. Samtidigt er vi meget negative overfor hash. Er det fair?

Det er blevet påpeget mange gange af mange kilder, at vi i Danmark godt kunne bruge et opdateret syn på hele problematikken om ikke alene alkohol, men også hash. Vi drikker nemlig rigtigt meget i Danmark – ungdommen har haft rekorden for at drikke mest i mange år – mens vi er mere tilbageholdende med at prøve hash. Ikke alene hvis vi kigger på på det fra et socialt synspunkt, men især fra et helbredsmæssigt synspunkt er der dog grund til at tænke anderledes.

Vi er ikke tilbageholdende med at drikke 5, 10 eller 20 guldbajere eller shots på en god aften i byen, men mange af os tør ikke at prøve hash på grund af det, vi har lært i skolen, og de historier, som medierne fokuserer på. Det er ærgerligt.

Ingen er skadelige under moderat forbrug

Alle ved, at et enkelt glas rødvind ikke vil have nogen voldsom og skadelig effekt på ens helbred. Tværtimod. En flaske vin hver aften vil højest sandsynligt, men som ordsproget “alt med måde” dikterer, så kan alkohol sagtens nydes med måde. Problemet er bare, at de færreste af os nyder med måde og at op imod en halv million danskere er at kategorisere som “afhængige alkoholikere”.
Tilfældet er det samme med hash og underprodukterne pot samt skunk. Med et moderat forbrug – her snakker vi eksempelvis 1-2 gange om måneden.

Et overforbrug af både alkohol (at drikke sig bankelam hver weekend) og af hash (at røge hverdag eller bare også hver weekend) vil medføre negative konsekvenser. Dette er uomtvisteligt. Men kan det holdes på et sobert niveau, er der faktisk udmærkede ting at hente med begge substanser.

Hvad med overforbrug? Alkohol er suverænt værst

Denne undertitel skal tages med et gran salt, da du egentligt ikke kan “overforbruge” hash. Du kan ikke få en overdosis (før et halvt kilo, held og lykke) som det er tilfældet med alkohol. Har du nogensinde faldet om i byen, eller haft en aften, du intet kan huske af? Så har du fået en overdosis af alkohol.
Men ikke alene i forhold til de tømmermænd, du morgenen efter bliver mødt med af din utaknemmelige krop og den mængde af væske, du kan kaste op, er alkohol den værste fjende på denne front.

Udover ovennævnte stopper alkohol al reel fedtforbrænding i din krop, da leveren reagerer på alkohol ved udelukkende at behandle alkoholen. Alle andre processor bliver sat i stå for at få stoppet den gift, alkohol reelt er, hvorfor den også bliver behandlet således. Efter at alkoholen er blevet forbrændt, kan din krop igen begynde at tage sig af andre funktioner – men dette tager rigtigt lang tid og er på ingen måde anbefalelsesværdigt.
Alkohol er også vært til en lang række af følgesygdomme såsom skrumpelever efter længere tids brug, hvilket mange tusinde danskere i dag kan skrive under på.

I det hele taget er alkohol ekstremt skadeligt for kroppen både på kort og længere sigt, og det er i det hele taget et tab for samfundet, at det er forbundet med så mange traditioner. Et forbud mod alkohol er ikke vejen frem, men en oplysning om samme ville virkeligt ikke være for meget at forlange.

Et overforbrug af hash indtræffer først, hvis man ryger omkring et halvt kilo, hvilket er helt umuligt. Det sker ikke. Det er da også mere end almindeligt svært at linke et dødsfald sammen med brugen af marihuana, da det hverken er voldsomt skadeligt eller opfordrer til risikosøgende adfærd såsom alkohol gør.

Hash er ikke sundt, men at foretrække

Det siger sig selv, at hvis vi ser på problemstillingen med stærke sundhedsmæssige briller på, er hverken alkohol eller hash anbefalelsesværdigt. Men i forhold til alkohol er hash næsten at betegne som uskadeligt, da effekten er langt mindre skadelig og opleves som mere behagelig.

Efter 5-10 minutter opleves effekten allerede første gang med hash, mens man efter 1-2 timer ikke længere er at kategorisere som “høj”, da effekten er ved at være ovre. Efter dette går der 1-7 dage, hvor ens indlæringsevne er nedsat i forhold til dens normale kapacitet. Hvor lang tid der går varierer meget fra person til person og hænger også sammen med i hvor lang tid en person har røget. Storrygere har problemer med indlæringen i længere tid end ikke-storrygere.

At hash giver problemer med indlæring gør også, at stoffet kun bør indtages i moderate mængder. De førnævnte 1-2 gange om måneden vil ikke skabe noget stort problem for den person, der indtager stoffet, hvilket dog ikke kan siges, hvis den selvsamme person indtager hash en gang dagligt. På det tidspunkt vil det være svært at holde et job og at gennemføre en uddannelse – det samme ville være tilfældet, hvis man drak hver dag.

Forkert tilgang

Det er forkert, at vi i Danmark har et så strengt forhold til hash i forhold til alkohol, når vi kigger på det sundhedsmæssige perspektiv. Alkohol er langt mere skadeligt og medfører langt flere skadelige situationer end hash, hvorfor et opgør med ikke alene lovgivningen, men også hele tankegangen om hash i Danmark ville være at foretrække. Næppe noget der sker for nu, men noget, der ville være at foretrække stadigt.

Vil du gerne være sund? Så hold dig fra store mængder af alkohol. Drik eller ryg moderat et par gange om måneden. Der er ingen der siger, at hver eneste weekend er nødt til at medføre en fest.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 7.9/10 (33 votes cast)
Sundhedsbrillerne: Hash vs. Alkohol, 7.9 out of 10 based on 33 ratings

8 Responses to Sundhedsbrillerne: Hash vs. Alkohol

  1. Mikkel juli 11, 2012 at 2:07 am #

    Magen til manipulerende lorte artikel! Hash er meget farligere end det som står beskrevet og hele debatten om at sammenligne hash og alkohol er helt misforstået!

    fordi man har et onde, skal man jo ikke acceptere et mere, også selvom det er mindre skadende hvilket jo faktisk er svært at bevise, da alkohol og hash påvirker hjernen og kroppen på forskellig måde (f.eks. påvirker de begge neurogenesis, som producere hjerneceller, men på forskellig måde) og kan derfor ikke sammen lignes.

    så stop nu disse manipulerende artikler som har fokus på en legalisering af hash….

    HASH ER OG BLIVER FARLIGT!

    • Boris juli 27, 2013 at 2:41 am #

      Har du nogensinde prøvet at ryge tjald?
      For hvis ikke, så kan du godt pakke sammen med DIT pis!
      Det er tusinde gange bevist at pot, skunk og tjald er et langt bedre rusmiddel end alkohol, og jeg hælder da selv mest til den fede, frem for de carlsberg bajere jeg har til at stå i mit køleskab.
      Desuden er tjald lettere at styre under indtagelse. Og bedre psykisk. Mange af vores største hoveder røg tjald, og har fået meget inspiration gennem det. Psykoser: jaja, men det er kun en brøkdel der oplever dette, og det er typisk folk som røg ALT for meget hver dag. Tro mig. Jeg kender en..

      LEGALIZE IT – Peter Tosh

      • Lars august 31, 2013 at 9:23 am #

        Ville lige spørge.

        Hvem er de kloge hjerner du snakker om?

    • Johan september 7, 2013 at 11:03 pm #

      Mikkel du ved ikke hvad du snakker om.

  2. Anne-Mette Lundgren juli 17, 2013 at 1:28 pm #

    Det er utroligt Mikkel, du ikke konkritiserer dit angreb på artiklen. Lorte artikel og manipulerende er jo et synspunkt, som hvis du vil tages seriøs i en debat, er nødt til, at begrunde.

    • Lars august 31, 2013 at 9:20 am #

      Med manipulerende vil jeg nok sige at der står ikke noget om skadelige bevirkninger om hash i selve artiklen.
      Og selvom der står at man ikke kan blive afhængige af hash så er det sgu da blivet allerede bevidst at man kan blive afhængige.

      Og hvis man kigger på selve artiklen. Hvor er beviser? Der er ikke noget link til andrer forskninger der konkluderer at det er korrrekt.

      Og prøv at sammenligne lever og lunger. Mens lever kan gendanne efter et stykke tid så kan lunger ikke genskabe sig.

      Og til sidste ville jeg lige sige at selve tonet til dette artikle er helt forkert. Man skal fremvise beviser uden bias. Dette artikel skriger ligefrem at alkohol er dårligt og hash er bedre.

      • Anders oktober 10, 2013 at 8:25 am #

        Hash er ikke så vanedannende som mange andre “stoffer” du kender fra din hverdag, faktisk så er koffein op til 3 gange så vanedannende som hash. Med hensyn til det med lunger og lever findes der uendeligt mange måder at indtage hash på uden at ryge det.

  3. jessie juli 18, 2013 at 12:07 pm #

    alkohol fører til unødige slagsmål, og har kun dårlige ting og sige om det. jeg startede også selv med hash, men det var ikke det der førte mig til hårde stoffer nu ryger jeg kun hash igen, og nyder det

Skriv et svar