Dit GPS-ur er rigtigt smart, og det er sjovt at måle, hvor langt man løber – men du må alligevel ikke tage GPS-urets målinger for gode varer.
En af de helt store trends indenfor de sidste årti i forhold til løb og lignende sport er GPS-ure. De smarte ure, der med en lille GPS-enhed automatisk måler, hvor og hvor langt man løber for så at uploade dette til nettet med Endomondo eller lignende tjenester er efterhånden at finde på håndleddet af hver eneste løber.
GPS-urene er nemlig ikke præcise trods lovprisninger fra diverse løbemagasiner og løfter fra producenterne. Hvad end du vælger et GPS-ur fra Nike, Polar eller andet velkendt såvel som anerkendt mærke, vil dit GPS-ur stadigt have problemer – for GPS-teknologien er simpelthen ikke kommet langt nok til endnu at agere fejlfrit på vores løbeture.
Træer, bygninger og lignende smadrer GPS’en
Faktisk skal der ikke mere end et træ, en bygning eller et skarpt sving til før GPS-uret mister orienteringen. Når den gør det mister du ikke som sådan en del af din løbedistance, da løbeuret indregner mellemdistancen mellem signalets udfald og genetableringen af samme. Alligevel er der et problem:
Mister du eksempelvis forbindelse til GPS-satelitten lige før et sving, og skabes der først forbindelse efter svinget, skabes der en lige streg fra før svinget til efter svinget. Det betyder, at de meter du løb ekstra som følge af svinget ikke bliver talt med, hvilket skaber en kortere distance. Des flere forhindringer du støder på under din løbetur, des flere potentielle udfald må du regne med. Løber du midt inde i en by som Aarhus eller Odense (eller sågar mindre byer) kan du regne med at miste en faktisk slet ikke ubetydelig del af din løbetur som følge af disse signalforstyrrelser.
Læs også: Allicin som kosttilskud
Producenterne er godt klar over dette problem med GPS-urene (også kendt under navnet pulsure), men i følge denne artikel skyldes det, at vi som løbere forventer for meget. GPS-teknologien er ikke tilpas udviklet til, at vi endnu kan få fuldstændigt fejlfrie ture.
Ikke én tur rundt i manegen
I et forsøg valgte en amerikaner at tage hans GPS-løbeur med på en olympisk løbebane. Her er det muligt præcist at løbe 5 kilometer opmålt, hvilket daner grundlag for en meget præcis test af et GPS-løbeur.
Som billedet herover viser trackede GPS-uret ikke én reel bane rundt. I stedet for mistede den forbindelse og skar hjørner af hele tiden, hvilket i sidste ende giver et skævt resultat af din løbetur. For det meste er der tale om et fejlskud på få procent, hvilket for de fleste weekendløbere ikke er mere end et par hundrede meter, men det er nu alligevel værd at tage med i det samlede billede.
Vil du undgå, at dit GPS-ur snyder dig med flere procent af din løbetur skal du søge at løbe i et så åbent område som overhovedet muligt. At købe et dyrere GPS-ur er ikke vejen frem, da GPS-enheden ofte er den samme og blot byggekvaliteten eller mængden af funktioner i uret forøges ved en højere pris.
Du kan ikke stole på dit GPS-ur,