God mundhygiejne giver øget sundhed

Gæsteindlæg: Andreas Linde fra Dentast

Det er de færreste, som ved at man kan få et bedre helbred ved at holde en god mundhygiejne. Når du holder dine tænder og tandkød ren undgår du plak (bakteriebelægning) og du får en bedre ånde.

I en artikel fra tandlægeforeningen om personlig hygiejne forklarer Anne Havemose Poulsen fra tandlægeskolen i København at sygdomme i tænderne påvirker den generelle helbredstilstand og kan øge risikoen for at udvikle sygdomme som lungebetændelse, diabetes og hjertekarsygdomme.

Det betyder med andre ord at ligesom man skal huske at dyrke motion dagligt samt spise sundt og varieret, så skal man også huske at holde en god mundhygiejne.

andreas linde sidder ved hans to computereForebyg dyre tandbehandlinger

Det er altid billigere at forebygge end at behandle tandsygdomme. Caries, tandkødsbetændelse og paradentose er alle sygdomme, som man kan undgå ved at holde en god mundhygiejne.

Caries er en sygdom, hvor syre fra bakterier har fået lov til at opløse tandens overflade og trænge dybere ind i tanden og dermed skabt et hul. Det er en sygdom, som man kan undgå ved at børste tænder to gange dagligt, og det er en sygdom, som kan få ens ånde til at lugte helt forfærdeligt.

Når en tandlæge skal behandle caries starter han med at fjerne det syge væv og laver derefter en fyldning med plast, guld eller procelæn. Det kan hurtigt blive en rigtig dyr oplevelse. I nogle tilfælde kan det blive nødvendigt at fjerne tanden, som er blevet angrebet og lave en tandimplantat, som kan erstatte tanden.

Svær paradentose er en sygdom, hvor tandkødet svinder ind, hvilket i sidste ende betyder at tænderne ikke kan sidde fast. Ved at forebygge paradentose kan man undgå at få lavet en tandprotese, som kan føles unaturlig og som koster flere titusinde kroner.

Sådan forebygger du dyre tandbehandlinger og får en god mundhygiejne

Der er en række råd, som du kan benytte for at få en god mundhygiejne heriblandt:

  1. Tandbørstning – Husk at børste tænder grundigt to gange om dagen. Der er større risiko for syreskader, hvis man børster tænder lige efter at have drukket syreholdige drikke som juice og sodavand. Derfor anbefaler tandlæger altid at man venter med at børste tænder til mindst en time efter man har spist eller drukket noget med syre.
  2. Fluor – Lad fluoren sidde på tænderne i mindst 2 minutter for at opnå det bedste resultat. Hvis du har problemer med caries kan tandlægen udskrive en recept på tandpasta med højt fluorindhold.
  3. Tandtråd – Brug tandtråd cirka to gange i ugen for at forebygge udvikling af bakterier. Hvis du har problemer med caries kan du med fordel bruge tandtråd dagligt.
  4. Sukkerindtagelse – Minimer sukkerindtagelsen og spis sundere. Sukker giver næring til bakterierne, hvilket kan styrke cariesangreb, da bakterierne udvikler mere syre.

Udover at forebygge dyre tandbehandlinger kan du med disse fire simple råd samtidig få god ånde, et bedre helbred og et flottere smil.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)

Skriv et svar