Hjemmetræning hitter

Der var engang, hvor det var det normale at være medlem af en fitnesskæde, fremfor ikke at være det. Uanset om man egentlig brugte medlemsskabet eller ej – det var nærmest nok til at holde den dårlige samvitighed stangen, at man havde kortet i pungen og at det en gang om måneden blev luftet.

Er du ligesom størstedelen af danskerne, så har du helt sikkert også lavet en plan for, at du efter sommerferien igen skal til at træne, så du kan møde julens fester i en endnu mere optimeret og trimmet form. Ferier gør noget ved os – de giver os til eftertænksomhed og at finde frem til vores prioriter i hverdagen igen. Derfor ser man både mange skilsmisser, break-ups, karriereskift og indmeldinger i fitnesscentrene.

Måske er du samtidig en af de danskere, der utallige gange har meldt sig ind i motionscentre med de bedste intentioner om, at nu skal det være, for derefter aldrig rigtig få gjort træningen til en rutine, fordi det netop tager for lang tid, der er for langt hen i centret eller de bare ikke rigtig har de hold, du gider lave. Dette tjener træningscentrene styrtende med penge på!

Men faktisk kan du gå i gang med din træning derhjemme, specielt hvis du egentlig ikke gider vægttræning, og alligevel aldrig kan nå til de gode holdtimer. Vi giver dig nogle bud på, hvilke hjælpemidler du kan bruge, hvis du gerne vil have gjort noget ved formen, men ikke vil smide penge efter et medlemskab til fitnesscentret…

Træningsprogrammer

Der findes efterhånden et hav af træningsprogrammer, kan du kan lave hjemme i stuen, når børnene er langt i seng, eller før du skal på arbejde – også selv om, der er mørkt og vådt udenfor.

iforms hjemmeside finder du flere programmer, der strækker sig fra en til flere uger. Også på nettet eller i bøger, kan du finde programmer, som passer til dit niveau og din tidshorisont.

Ofte kan du bruge ting i din bolig som rekvisit og/eller investere i et minimum af udstyr, der kan købes billigt på nettet, såsom en yogamåtte og lidt vægte.

Find en app

Har du ikke råd til en løbetræner, kan du faktisk finde en virtuel, der kan holde dig til ilden, der findes nemlig en del løbeapps, hvor du enten føler et program eller som via en pod/måler i dine sko, kan måle dit løbetempo og puls, og derfor kan afgøre, om du bør løbe hurtigere eller langsommere for at nå dine mål som eksempelvis kan være et bestemt løb. Find appen couch-to-5k i din appstore – den kommer både til android og apple.

Har du brug til at blive skræmt til at løbe stærkere, kan du via appen, zombies run, løbe mod zombier eller måske rettere sagt fra zombier. Denne app fortæller dig i dine høretelefoner, hvornår det er tid til at sætte farten op, så du undgår at blive angrebet af en zombie.

Invester i en fitnesstracker

En fitbit er et armbånd, der holder styr på dine skridt, din søvn og dine kalorier – således har du din egen personlige træner lidt ved hånden til et minimum af prisen for en rigtig. Din fitbit fortæller dig også hvor meget du burde røre dig og hvor meget du burde sove, så du kan danne dig et billede af, om du egentlig gør tilstrækkeligt af begge.

 

 

 

 

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)