Hvad skal jeg gøre med udstødningsgasser og luftforurening?

Luftforurening i de danske byer omtales i dag som et ganske reelt problem. Det er i dag næsten decideret sundhedsskadeligt bare at gå rundt inde i en by, og en af de primære årsager til dette hedder biler og deres udstødningsgas.

Moderne biler, og her snakker vi desværre ikke om elbiler, fungerer ved hjælp af en forbrændingsmotor. I denne tanker man eksplosiv benzin eller diesel der under eksplosion får tandrørerne til at bevæge sig og derved hjulene til at rulle. Men under denne kemiske reaktion udledes også en del skadelige stoffer, herunder i særdeleshed CO2, der dræber atmosfæren, og NO, som vi mennesker har alt andet end godt af.

Fordi at koncentrationen af biler og busser er så meget større i storbyerne er det også her, man tager mest skade af at gå rundt. Det er en anerkendt teori, at man alene ved at bo i en storby kan skære adskillige år af ens levetid, fordi det er så utroligt usundt at gå rundt midt i gasser fra eksplotionsmotoren.

Hvad kan man gøre?

Det bedste er naturligvis at flytte ud til landet. Men dette er ikke en mulighed for de fleste af os. En anden mulighed er at bære en luftmaske, hvilket i dag er et alt andet end sjældent syn i flere asiatiske byer som Beijing og Tokyo. Her går mange indbyggere hver dag til og fra arbejde bærende en luftmaske, blandt andet også fordi, der er så mange mennesker samlet sammen i fx metrotoge, at bakterier og sygdomme spreder sig med lysets hast.

Der er ikke meget, man som privat forbruger kan gøre ved den stigende luftforurening i byerne. Der skal i stedet større kræfter til:

Svaret ligger i politik

Skal vi i fremtiden undgå at miste flere år af vores levetid, er det nødvendigt, at de danske politikere tager hånd om problemet og skaber mindre forurenende biler. Dette kan ske på flere forskellige måder:

1) Benzinbiler der forurener mindre. Moderne filtre skærer en del af forureningen væk, men postede man flere penge i udviklingen af sådanne filtre, ville det givetvis være muligt at tage endnu mere af de skadelige stoffer med sig før end de endte i os mennesker.
2) Elbiler. Min egen foretrukne løsning hedder elbiler. Elektriske biler, der kører på batterier i stedet for den benzindrevne biler. Sådanne elbiler er per skrivende stund desværre ikke slået igennem i Danmark endnu, da batterierne endnu ikke kan køre i tilpas lang tid og prisen for en sådan elbil uden en forbrændingsmotor også er ganske høj. Men kørte vi alle sammen rundt i elbiler i stedet for benzindrevne biler, ville dette alene være nok til at stoppe al snak om luftforurening og global opvarmning.

Og mon ikke det er et spørgsmål om tid, før vi fra politisk hånd for så gode incitamenter økonomisk til at skifte fra benzin til el, at vi alle sammen kører rundt i miljøvenlige Tesla-biler? Jeg håber og tror på det.

Men hvad skal jeg gøre?

Ved alene at være opmærksom på problemet og eventuelt forsøge at planlægge din dag uden om det mest centrale af byen kan du nå meget. Hvis du bor i en by, og det dømmer jeg dig ikke for, er du som udgangspunkt udsat. Men der er bare heller ikke altid lige meget ved at bo på landet. Jeg bor selv i Aarhus og mener, at fordelene ved at bo i en by langt overvejer de konsekvenser, der er ved at gøre samme – som for eksempel den stigende luftforurening.

Luftforurening er ganske farligt. Men det er samtidigt også meget svært at gøre noget ved selv.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 5.5/10 (4 votes cast)
Hvad skal jeg gøre med udstødningsgasser og luftforurening?, 5.5 out of 10 based on 4 ratings

Skriv et svar