Gæsteindlæg fra Casper Jensen.
Nytårsfortsæt er et hit – og selvom nytåret for længst er overstået, kan du stadig nå at hoppe med på bølgen.
Hvor meget motion fik du dyrket i 2014?
For mit vedkommende fik jeg ikke dyrket særlig meget motion, selvom jeg rigtig gerne ville. Jeg dyrkede rigtig meget motion i slutningen af 2013, men overhovedet ikke i foråret eller sommeren. Det synes jeg er en skam. Det vil jeg lave om på i 2014. Måske burde du også dyrke mere motion i 2014?
Find din passion – hvad kan du lide?
For mit eget vedkommende kan jeg uden tvivl bedst lide at cykle, hvilket jeg også gjorde i efteråret 2014. Om vinteren cykler jeg ikke – jeg kan simpelthen ikke fordrage den kulde. Derfor er jeg begyndt at løbe i vinterperioden, således at jeg ikke mister min grundform og skal starte helt forfra til foråret.
Cykling er måske ikke dig, men mon der ikke er noget andet du kan lide? At løbe, at spille tennis, at dyrke fitness, eller noget helt fjerde?
Det er vigtigt at du dyrker en sportsgren som du godt kan lide, ellers kører du simpelthen død i det.
Jeg kender rigtig mange som er startet med at løbe, men hvor de efter få måneder har droppet det igen. Det var simpelthen bare ikke dem. I stedet valgte de fleste af dem heldigvis at finde en anden sport eller motionsgren, som gjorde at de alligevel fik dyrket noget motion.
Hvorfor dyrke motion?
Et meget simpelt spørgsmål, ikke?
Alligevel er der mange der ikke dyrker motion.
Personligt dyrker jeg motion fordi at jeg sidder meget stille i min hverdag. Om formiddagen og eftermiddagen studerer jeg på mit studie og når jeg kommer hjem, arbejder med med mine virksomemheder – fx, tennisspilleren.dk.
Ved at dyrke motion får jeg en sundere krop som giver mig et stort overskud i hverdagen, som gør at jeg er langt mere effektiv – og glad!
Du skal dyrke motion fordi at du får et bedre liv. Kort sagt. Du skal ikke dyrke motion fordi at du kan vil tabe dig, men simpelthen fordi at du bare gerne vil være et gladere menneske – for det bliver du, når du dyrker motion på ugentlig basis (gerne flere gange om ugen!). Grunden til dette skyldes at du får bevæget din krop, hvilket giver et indre overskud, som gør at ud får mere selvtillid og et meget bedre humør.
Desuden er der jo en lille bonus: du taber dig samtidig med at du får et større overskud. Din krop har godt af at dyrke motion.
Go’ for it. Jeg ved du kan. Gå ud og gi’ den gas! 🙂