Mange danskere har udnyttet muligheden for at starte på en frisk i 2014. Fitnesscentrene bugner og de butikker, der sælger helsekost til danskerne, har kronede vilkår.
For nogle kan almindelig motivation fra dag til dag dog ikke gøre det.
Og for dem har jeg her 3 simple trin til at komme i form.
Jeg følger selv et par af dem og klarer mig udmærket – men de er samlet fra en bekendt, der tabte sig 30 kg på et år og fik selvtilliden tilbage igen.
1) Træn op til et event
At træne op til et event – fx et halvmarathon – betyder, at du har et mål. Og et mål, der kan opnås ved hårdt slidt. Du kan sætte en dato på. Sådan er det ikke, hvis dit mål er fx at ryge ned på 90 kg. Du kan ikke sætte en dato på.
Med et halvmarathon kan du planlægge og træne efter at skulle være færdig en given dato. Og det er noget, der kan være med til at motivere.
2) Træn op sammen med en ven
Det er ikke sjovt at træne alene. Ikke altid, i hvert fald.
Da jeg boede i Aarhus styrketrænede jeg i FitnessWorld. Det gjorde jeg med en af mine rigtigt gode venner. Vi aftale at mødes kl. 06:30 – og så gjorde vi det også.
Var det bare mig, der skulle ned i FitnessWorld, var det ikke sikkert, jeg havde gjort det – det havde været for nemt lige at sige ”ej, næste gang”.
Men når jeg ved, at min gode ven står dernede og venter på mig, er jeg jo nødt til at rykke på det.
Og han tænkte det samme.
Vi pressede hinanden til at træne og opnåede nogle rigtigt fede resultater.
3) Gør noget hver dag
Det har aldrig fungeret for mig at træne to eller tre gange om ugen, og så holde pause de andre dage. Jeg ender med at æde kage og is de andre dage.
Hvis jeg laver noget hver dag – og det kan være noget så simpelt som at cykle eller løbe på arbejde! – vil jeg ikke ødelægge det, og så spiser jeg også ordentligt.
Køb et par ordentlige løbesko, en rygsæk og løb på arbejde (alt du skal bruge kan du finde hos Campz). Du vil ikke ødelægge din gode stime, når først du er kommet afsted.
2014 som år bliver, hvad du gør det til. Hvis du bestemmer dig for, at du med en god ven skal træne op til et halvmarathon og gøre noget hver eneste dag for at nå målet, vil det også ske i sidste ende. Du skal bare gøre det.
Et sidste tip:
Jeg bor sammen med min kæreste. Hun er heldigvis også glad for god og sund mad samt træning. Hvis hun intet gad og åd kage, når jeg kom hjem, ville jeg blive demotiveret og det ville gå ud over min træning (og min kæreste ville blive tyk).
Bor du sammen med din kæreste, så få hende med på det. 🙂
Sådan kommer du i form i 3 trin,