Alle danske tandlæger er forpligtet til at have listepriser på alle deres operationer fra grundundersøgelsen til rodbehandlinger.
Det er valgt fra politisk side for at gøre det muligt for forbrugere at sammenligne tandlæger og træffet et oplyst valg.
Ikke alene er alle tandlæger nemlig forpligtede til at oplyse om deres tandlægepriser – de er også forpligtet til at indsende denne data til det offentlige, der sammenligner i tabeller, så du ikke behøver at tjekke hjemmesiden for den enkelte tandlæge (hvilket ville være et stort problem eftersom mange danske tandlæger slet ikke har hjemmesider).
Du kan sammenligne priser på Sundhed.dk her.
Offentlige data
Sammenligningen af priser foregår på Sundhed.dk. Du kan her vælge hvor i landet du bor og hvilken type behandler, du søger efter.
Herefter kan du sammenligne priser ud fra en lang tabel med behandlinger som grundundersøgelse, tandrensning, rodbehandling og opsætning af kroner.
Husk, at prisen ikke bør være det eneste parameter for hvilken tandlæge du vælger at indlægge dig hos. Søg på nettet efter anmeldelser og omtale af den enkelte tandlæge for at sikre dig, at du er i gode hænder. Tidligere kunder lyver ikke og både Trustpilot og Facebook er et nyttigt redskab i denne forbindelse.
Husk sygeforsikring
Du har mulighed for at blive passivt medlem af Sygesikring Danmark for 99 kroner per kvartal. Som hvilende medlem har du efter at have optjent anciennitet i 12 måneder mulighed for til hver en tid at opgradere dit medlemskab. Som medlem af sygeforsikring ”danmark” kan du få nogle ikke uvæsentlige tilskud til større operationer.
Du skal ikke aktivere dit medlemskab for at spare en 50’er på din grundundersøgelse, men for at få mange tusinde kroner i tilskud i tilfælde af, du har brug for en større operation på et tidspunkt.
Skift tandlæge – de klarer alt arbejdet
Hvis du ikke er tilfreds med din nuværende tandlæge bør du skifte. Som utilfreds patient risikerer du slet ikke at komme afsted og det er dine tænder ikke tjent med.
At skifte tandlæge er i praksis ligeså nemt som at skifte bank. Det er nemlig den nye tandlæge, der ordner det hele for dig. Den nye tandlæge sørger for at indhente dine patientjournaler og andre relevante informationer på din patientprofil, så det fx ikke er nødvendigt at tage røntgenbilleder på ny, hvis du for nyligt har fået dem taget hos din gamle tandlæge.
Du kan vælge en ny tandlæge ud fra priserne på Sundhed.dk, hvad du hører i din omgangskreds eller hvad der i øvrigt ligger nær dig og derfor er nemt at komme til. Især i København er der stor konkurrence mellem de mange tandlæger og her er det derfor muligt at få e stærk pris på dit arbejde, selv hvis der skal laves en større operation.